AnnonceLuk annonce




Peter A.G. kommer til Kalundborg

07-02-2017

Peter A.G. kommer til Kino Den Blå Engel i Kalundborg onsdag den 26. april 2017.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Peter A.G. kommer til Kino Den Blå Engel i Kalundborg onsdag den 26. april 2017 med "Det Scene Show 3” med undertitlen ”Det er tiden, der går”.   

Peter A.G. har tidligere været i Kino i 2013, hvor alt var udsolgt til et fantastisk sceneshow. Siden da har han været med i ’Toppen Af Poppen’ på TV2 i 2016, hvilket de fleste, der ser tv, ikke har kunne undgå at bemærke. Hans poetiske væsen og musikalske talent smittede af i hvert eneste program, og hans sange blev genindspillet af dygtige musikere, der nød at få lov til at spille og synge Peter A.G.s sange på ny.

Nu får publikum igen muligheden for at opleve ham live, alene med mundharpe og guitar i "Det Scene Show 3” med ”Det er tiden, der går", som undertitel. Showet fortæller i sange og anekdoter historien om Peter A.G. og alle de klassiske sange, det blev til - i den 50 år lange karriere med GNAGS.  

Turnéen kommer hele landet rundt, og onsdag den 26. april er det altså kalundborgensernes tur til at høre og se Peter A.G. i Kino Den Blå Engel i Kalundborg. 

Billetter kan købes online på Kino Den Blå Engels hjemeside eller i biografen fra i morgen, onsdag den 8.februar 2017 kl. 12.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0