AnnonceLuk annonce




Personbil og tankvogn kørte frontalt sammen

13-11-2019

En tankvogn og en personvogn kørte frontalt sammen onsdag morgen ved Viskinge. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Politi, ambulancer og brandvæsen blev onsdag morgen kaldt til et alvorligt færdselsulykke ved Viskinge, hvor en personbil og en tankvogn var kørt frontalt sammen.

Onsdag morgen kl. 07.28 blev redningsfolk kaldt til en alvorlig færdselsulykke på Kalundborgvej ved Viskinge. En personbil og en tankvogn var kørt frontalt sammen.

Ifølge vidner på ulykkesstedet kom personbilen kørende fra Kalundborg, og trak lige pludselig ud og ramte frontalt ind i tankvognen, som prøvede at undgå påkørslen ved at trække ud i rabatten.

 

Den mandlige fører af personbilen er voldsomt kvæstet, bl.a. med benbrud, og er kørt til Holbæk sygehus, mens der ikke skete noget med chaufføren i tankvognen ud over, at han selvfølgelig var rystet.

En bilinspektør er tilkaldt til stedet, og derfor vil vejen være spærret i et stykke tid. Der er omkørsel gennem Viskinge.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0