AnnonceLuk annonce




Personbil gik op i flammer natten til søndag

21-04-2019

En personbil gik op i flammer natten til søndag på Holbækvej.

Af Jens Nielsen

En personbil udbrændte totalt natten til søndag på Holbækvej i Kalundborg.

Vestsjællands Brandvæsen blev natten til søndag, kl. 0.58, kaldt til brand i bil på Holbækvej, mellem Tingvejen og Højskolevej.

Bilens ejer var kommet kørende da der pludselig udbrød brand i bilen, og inden brandvæsenet kom frem, var personbilen omspændt af flammer og intet stod til at redde. Bilen er totalt udbrændt.

Ingen personer kom til skade i forbindelse med branden.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0