AnnonceLuk annonce




Penge til fire spændende projekter

12-06-2020

Bestyrelsen i den lokale aktionsgruppe (LAG) for Midt-Nordvestsjælland havde travlt onsdag aften. Privatfoto

Af Jens Nielsen

Fire spændende projekter i Kalundborg Kommune modtager tilsammen 1 mio. kr., det bestemte LAG Midt-Nordvestsjælland onsdag aften.

Bestyrelsen i den lokale aktionsgruppe (LAG) for Midt-Nordvestsjælland havde travlt onsdag aften, nu hvor det endeligt var muligt at forsamles mere end 10 personer. Her gennemgik gruppen hele 52 modtagne ansøgninger om støtte til projekter, der kan være med til at skabe liv og vækst i landdistrikterne i de fem kommuner Holbæk, Kalundborg, Lejre, Odsherred og Sorø.
Efter grundig granskning og drøftelse kom bestyrelsen frem til at støtte lige præcis hvert 4. projekt, da 13 projekter slap igennem nåleøjet og kan deles om de knap 3,5 mio. kr. i puljen.

”Det har været en fornøjelse at gennemgå de mange ansøgninger”, udtaler formand Flemming E. Larsen og fortsætter: ”Det har været særlig glædeligt, at vi denne gang har modtaget flere ansøgninger fra foreninger, hvilket også afspejler sig i, at 1/3 af de indstillede projekter har et almennyttigt, ikke-kommercielt formål: Det gælder bl.a. restaureringen af den gamle smedje i Reerslev som arbejdende smedemuseum og et innovativt herbergs koncept i Reerslev, der kan danne afsæt for flerdagsture på den nye Istidsrute og andre udflugter i området. Samtidigt er det bemærkelsesværdigt, at kun 2 ud af 13 projekter er knyttet til selve Holbæk og Kalundborg By, så de mindre landområder har virkelig taget en stor bid af kagen denne gang.”

I Kalundborg Kommune er der støtte til fire projekter.

Projekt Havnsø Fisk vil stable en driftig fiskerestaurant på benene på havnen i Havnsø og dermed give mere beskæftigelse til Havnsø og mere liv i havnen. Her har udvalget givet 309.447 kr. i støtte.

Der er 400.000 kr.  til ægteparret bag Lykkebjerg Bondegårdsferie, der som privatpersoner vil lave et herberg i selve Reerslev.

Foreningen Symb for en støtte på 96.459 kr. til, at udvide deres aktivitetsomfang, så der på 1. salen af stationen i Kalundborg kan indrettes fleksible arbejdspladser for iværksættere, enkeltmandsvirksomheder, mødefaciliteter m.m., og endelig er der 215.000 kr. til restaureringen af Den gamle smedje i Reerslev, hvor en flok lokale ildsjæle vil omdanne den til et arbejdende smedemuseum.

I det hele taget viser de indstillede projekter, at LAG i kraft af sine fire hovedområder: Iværksætterne og de små virksomheder, øget turisme i området, iværksætteri og entreprenørskab samt bosætning kan spænde utroligt vidt og dermed favne projekter, der ellers ville have svært ved at blive realiseret på anden måde. ”Hvilken anden ordning kan favne at hjælpe en ny fiskerestaurant i Havnsø på vej og samtidig støtte et innovativt projekt om genanvendelse af byggematerialer i Odsherred?”, slutter Flemming E. Larsen retorisk.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0