AnnonceLuk annonce




Paludan kom tilbage uden PET vagter

29-02-2020

Der var ikke den store interesse for Rasmus Paludan, da han lørdag besøgte Kalundborg. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Rasmus Paludan kom tilbage til Kolsterparkvej efter at han var blevet kørt bort af PET vagter da han ikke rettede sig efter politiets henvisninger.

Rasmus Paludans besøg lørdag formiddag på Klosterparkvej i Kalundborg, blev i første omgang en kort fornøjelse, da han ikke ville rette sig efter politiets henvisninger, og derfor blev kørt væk af PET vagter.

Men der gik ikke længe før Paludan vendte tilbage, bl.a. for at brænde en koran af.

”Jeg blev ulovligt frihedsberøvet af PET, hvilket er strafbart, fordi livvagten fra PET blev pisse sur over, at jeg gik uden for den opsatte minestrimmel, derfor kørte de væk med mig og så ringede han hjem og sagde at jeg var totalt irriterende, må jeg ikke godt sætte ham af, så han kan lære det, og det gør de altid når de bliver tøsefornærmede,” fortalte Rasmus Paludan, efter at han var vendt tilbage til parkeringspladsen i Sct. Olaiparken, og fortsatte,

”Nu er det lokal politiet som er her, og som er ansvarlig for alles sikkerhed, også min, og så kommer PET tilbage i morgen tidlig.”

Inden Rasmus Paludan blev kørt væk, var der et stort politiopbud, og et stort område var spærret af, men da han vendte tilbage, var al afspærring væk og politiet var på behørig afstand, kun Rasmus Paludan med støtter stod på parkeringspladsen, interessen for hans besøg var meget lille.

Tryghed og Trivsel havde inden besøget opfordret folk til at holde sig hjemme og at ignorere Paludan, samtidig har formanden for integrationsrådet i Kalundborg Kommune Mustapha Badr gjort et stort arbejde for at informere, og den samme gruppe som sidste år holdt ro og orden i Kordilgade i forbindelse med Paludans besøg der, var på plads i området, så alt forløb helt uden problemer, også uden PET-vagter.

Paludan ført væk af politiet



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 



0