AnnonceLuk annonce




Påvirkning af miljøet ved Kattegatbro.

22-04-2021

Læserbrev: Påvirkning af miljøet ved Kattegatbro

Jacob Jensen udtaler til Nordvestnyt, mandag, i en større artikel om vindmøllerne i Jammerlandsbugt og de miljøvirkninger dette må have skal ses i et samlet hele – det kan jeg kun være enig med Jacob i – men – så er det ikke alene Jammerlandsbugt som jo ligger i Storebælt der må tages med i betragtningerne, 75% af vandgennemstrømningen til og fra Østersøen foregår igennem Bæltet så derfor bør det undersøges hvad eventuelt bropiller til en Kattegatbilbro vil betyde for vandgennemstrømningen hvor ilt og saltholdigt vand tilføres fra Kattegat og Skagerak og som har indflydelse på Østersøen som et fremtidigt hav eller som et brakvandshav?

Og betyder dumping af materialer i Jammerland, f.eks.  ændrede strømforhold i Storebælt?

Der foregår for øjeblikket en lignende debat i Øresundsområdet hvor staten og Københavnskommune vil lave en stor opfyldt ø til beboelser, den såkaldte Lynnetteholm. I Øresund foregår 25% af vandgennemstrømningen til og fra Østersøen, og skal man have et samlet overblik – hvis man vil bevare Østesøen som et hav som vi kender det i dag– så bør alle 3 projekter undersøges ikke hver for sig – men samlet- som Jacob også er inde på?

Vandgennemstrømningen var et ret stort debatemne inden vedtagelsen af “ de faste forbindelser på Storebælt” og medførte at der i loven blev tilføjet at der skulle ske “miljøafgravninger “ af havbunden således bropillerne ikke medførte begrænsninger af vandgennemstrømningen – den debat mangler totalt i de projekter der ikke enkeltvis – men samlet burde foregå.

I bogen “ Storebæltforbindelsen, et geografisk eksempel på planlægning “ af Peter Skaarup og i en redegørelse for for lov 414 om anlæg af BROEN omtales vandgennemstrømningen som et emne og der står bla. “Østersøen er verdens mest udprægede brakvandshav” hvor det ligeledes hedder “at saltholdigt tungt bundvand fra Nordsøen(med 25% salt ved Halskov Rev) trænger ind som en bundstrøm i Østersøen hvor det giver et meget vigtigt tilskud til det iltfattige bundvand”.

Også professor, Niels.J Gimsing, professor, civilingeniør, er i sin bog, STOREBÆLTSBROEN/tunnellen inde på problemerne vedrørende vandudskiftningen i Østersøen, han skriver bla. “ følgende at det ikke er på landjorden de væsentlige problemer er, men derimod i havet- nærmere betegnet Østersøen, hvis vandudveksling er helt afhængig af strømningen mellem de danske stræder” og skriver videre at” flodmundinger der tidligere havde  haft tilstrømning af af salt nordsøvand blev forvandlet til indsøer af brakvand “.

Alle 3 forfattere omtaler de forskellige løsninger med dæmninger, tunneller og bro med bropiller og  de problemer de forskellige projekter vil støde ind i og de påpeger alle at en boret tunnel er den løsning som giver færrest miljøproblemer på havområdet- hvis endeligt der skulle vedtages en fast forbindelse, dengang?

Rapporterne er selvfølgelig af ældre dato, men skal man se på fremtiden hvor de arktiske områders is smelter og det forventes at havets overflade vil stige med op til flere meter – så er problemerne ihvertfald ikke blevet mindre, og en Kattegatbilbro og Lynnetteholmen– og måske Jammerland vil sætte endnu en prop i  stræder og bælter med hensyn til Østersøen.

En Kattegatforbindelse med 31.000 biler dagligt på Røsnæs og Samsø, som Vejdirektoratet forudsiger, er ikke  det eneste problem med et så stort byggeri. 

Tommy Dinesen, Kalundborg.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0