AnnonceLuk annonce




Påskelejr med smil, sol og spansk islæt

26-04-2019

Igen i år var Kalundborg Son Taekwondo vært for årets påskelejr. Privatfoto

Igen i år var Kalundborg Son Taekwondo vært for årets påskelejr, hvor omkring 100 engagerede Taekwondo-udøvere fik sig en uforglemmelig og god Taekwondo-oplevelse på Rynkevangskolen og i Rynkevanghallen. Dette lod sig ikke mindst gøre i kraft af stor support fra personalet fra Kalundborg Hallerne og Rynkevangsskolen, som i planlægningsforløbet af lejren havde været en uvurderlig hjælp.

Desuden var en lige så stor og uvurderlig hjælp, at entusiastiske forældre til nogle af Kalundborg-klubbens elever på professionel vis stod for bespisningen af lejrens deltagere med fantastisk god og kvalitetsbevidst mad! Et omdømme som Kalundborg-klubbens påskelejre er kendt for!

Benny Olesen, som er grundlæggeren af Son Taekwondo i Danmark og arrangør af lejren, havde nemlig gjort sit bedste for, at påskelejren skulle blive en succesoplevelse for de fremmødte. Han havde derfor bl.a. fået nogle af de dygtigste instruktører i Danmark til at undervise på lejren og som i dag er Taekwondo-ikoner.

Et ikon på lejren var således den koreanske stormester Choi Kyoung An, som med sit 9. Dan-sortbælte er den højest graduerede i Danmark. Og med sine over 70 år er han en personlighed, som med suveræn god form og karisma gav deltagerne inspiration uanset deres alder.

Noget helt særligt ved dette års påskelejr var imidlertid også, at Benny Olesen med uvurderlig hjælp af Gladsaxe Taekwondo Klub havde fået i stand, at det kvindelige spanske Taekwondo-ikon, Marta Calafell Andulla 7. Dan-sortbælte, kunne undervise på påskelejren i Kalundborg, hvor hun blev godt assisteret af Alfonso Rubio 7. Dan-sortbælte og den unge kvinde Mar Manceñido 3. Dan-sortbælte.

Der var således et helt særligt spansk Taekwondo-islæt på lejren, hvor ikke mindst Marta med sin utrolige energi og sit imødekommende smil blev en stor inspirationskilde for lejrens deltagere og hvor hendes Taekwondo-kompetence og kompetence indenfor sit speciale Hapkido var uimodståelig.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0