AnnonceLuk annonce




Påskefest på plejecentret

06-04-2017

Beboere, pårørende og personale var onsdag samlet til påskefrokost. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

En af årets store højtider, påsken, blev onsdag eftermiddag fejret på Plejecenter Jernholtparken i Kalundborg.

Selv om der stadig er en uges tid til det er påske, så er der påskestemning på Plejecenter Jernholtparken på Røsnæsvej, onsdag eftermiddag var beboere, pårørende og personalet inviteret til den helt store påskefrokost. Godt 100 personer var med til festen som bød på flot pyntede borde med gule duge og lys, påskeliljer og selvfølgelig påskebryg og en kold snaps.

En række af frivillige havde dækket borde og personalet havde lavet alt maden helt fra bunden i det store køkken, en menu som bød på tre slags sild, laks, flæskesteg, mørbradbøffer, frikadeller, leverpostej og ostekage.

Den hyggelige eftermiddag bød også på tre sange og en quiz, hvor der var spørgsmål som, ’hvorfor hedder det skærtorsdag’, ’hvornår kunne man første gang nyde Carlsberg Påskebryg på flaske’, og ’hvornår stammer traditionen med gækkebreve fra’, i alt var der ti spørgsmål som de mange fremmødte skulle svare på.

Det er ikke kun til påske at der hygges om beboerne på Plejecenter Jernholtparken, også til jul og til høst er der stor fest på centret.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0