AnnonceLuk annonce




På Postgaarden er genbrug guld

07-10-2019

Trine og Morten Nystrup afholder, som noget nyt, second hand markeder på Postgaarden i Kalundborg i oktober og november. Arkivfoto: Jens Nielsen.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Som noget helt nyt afholder Trine og Morten Nystrup, der ejer Postgaarden i Kalundborg, nu to genbrugsmarkeder, hvor man kan sælge ud af alverdens ting og sager hjemme fra gemmerne.

’Second hand’ er et ord, der er utrolig in i dag, og det er muligt, at det ikke var så fantastisk at gå i genbrugstøj i de glade 80’ere, men det er det altså i dag. Ligesom alverdens møbler og nipsting pludselig får nyt liv i en andens hjem.

Første second hand marked, der bliver afholdt på Postgaarden, bliver lørdag den  26. oktober, hvor der er second hand børnemarked. Her kan folk sælge alt, hvad de har af diverse børneting, herunder ventetøj, inventar, legetøj, tøj osv. Den 16. november bliver der ligeledes afholdt et loppemarked, hvor der sælges alt fra brugskunst til møbler, tøj, accessoires, cykler og juleting m.m.

  • Second hand børneloppemarked lørdag den 26. oktober kl. 10 – 15
  • Second hand loppemarked lørdag den 16. november kl. 10 – 15. 

Begge foregår på Postgaarden. Tilmelding skal ske til Trine Nystrup på tlf.nr. 3024 1341, og det er først til mølle princip. Standpris er 175 kr., og man må meget gerne selv medbringe tøjstativer, borde m.m. Det er dog muligt at låne et bord (man må medbringe max to tøjstativer pr. stand). 

Der vil være mulighed for at købe drikkelse i baren på Postgaarden. 



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0