AnnonceLuk annonce




Otte store danske navne til Kalundborg Rock’er

21-03-2019

Af Jens Nielsen

Gæsterne til dette års Kalundborg Rock’er på Gisseløre kan glæde sig til en koncert lørdag eftermiddag med otte store danske navne, samtidig løfter arrangørerne sløret for endnu to navne til sommerens rock brag på Gisseløre.

Kalundborg Rock’er afvikles i år for 20. gang, og for at markere jubilæet, vil publikum kunne opleve en jubilæumskoncert lørdag eftermiddag med otte store danske navne, som alle gennem tiderne har optrådt til Kalundborg Rock’er.

Navnene er endnu ikke blevet offentliggjort, men mon ikke der bliver masser af gode minder fra de danske kunstnere.

Det program som hidtil har været kendt er med Staying Alive, Arrival From Sweden, City Boys, Christopher, Status Quo, KATO, Move Out, Jakob Dinesen, Gnags og Magtens Korridorer.

Men nu løfter styregruppen bag festivallen sløret for endnu to navne som vil underholde til Kalundborg Rock’er 2019.

De to navne er Michael Learns to rock samt Guns N Roses Jam.

Michael Learns to rock har tidligere besøgt Kalundborg Rocker med stor succes for det store publikum. Michael Learns to rock vil levere alle de største hits, samt andre perler fra bandets lange karriere, heriblandt fra bandets seneste album STILL, som udkom i 2018.

Omtales som Europas bedste

Guns N Roses Jam er nyt her i Kalundborg, men bestemt ikke nyt i Danmark. Når danske Guns N Roses-Jam går på scenen for at hylde originalerne, er du ikke i tvivl om, at dette band virkelig elsker musikken! Guns N Roses-Jam giver en fuldstændig autentisk oplevelse af Axl, Slash og co., og alle de kendte klassikere bliver taget under kyndig og kærlig behandling.

Guns N Roses Jam omtales som Europas bedste GNR-coverband.

Styregruppen bag Kalundborg Rock'er er også i fuld gang med at planlægge underholdning for de mindste gæster, som vil finde sted lørdag formiddag.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0