AnnonceLuk annonce




Opsang: Når man fester i det offentlige rum

03-06-2019

Arkivfoto: Jens Nielsen

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

SSP i Kalundborg sender inden længe en skrivelse rundt i hele deres SSP netværk, dvs. til alle, der har berøring med børn og unge, hvor de henviser til, at de unge tænker over, hvordan de bruger det offentlige rum, når de fester, da de indimellem glemmer at tage hensyn til omgivelserne. Ydermere henviser SSP til, at skolerne bør sende skrivelsen videre til forældrene, så de ligeledes kan tage en snak med deres børn.  

Især i sommerhalvåret er der nu og da lidt problemer med at huske på at tage hensyn til sine omgivelser, og ligeså at rydde op efter sig, når man fester i det offentlige rum i Kalundborg. Derfor sætter SSP i Kalundborg nu fokus på problemet, og sender en skrivelse ud til skoler, ungdomsuddannelser m.m. for at gøre opmærksom på problemet, og selvfølgelig i forhåbning om, at de unge – samt deres forældre, og i det hele taget omgivelserne, vil være mere opmærksomme på, hvordan diverse fester foregår i det offentlige rum.  SSP henviser nemlig til, at man som forældre tager et ansvar og følger med i, hvad der foregår, hvor deres børn opholder sig.

#

Skal opføre sig ordentligt og rydde op efter sig

”Sommerferien står for døren, og mange af vores unge mennesker vil nyde de lange sommeraftener til at forsamles, hygge og feste under åben himmel i det offentlige rum. Som forældre har I et medansvar for at sikre, at jeres unge kan samles og hygge på en måde, som er tryg og tager hensyn til omgivelserne,” står der blandt andet i skrivelsen fra SSP i Kalundborg.

”Desværre oplever vi, at der, særligt i sommerhalvåret, er enkelte steder i Kalundborg kommune, hvor nogle glemmer at rydde op efter sig selv, og tage hensyn til omgivelserne, når man efterlader sit skrald, udøver hærværk, spiller høj musik og kører på knallert,” siger Andreas Knudsen, SSP koordinator ved Kalundborg Kommune.

Gå gerne en tur forbi

SSP i Kalundborg opfordrer derfor til, at man meget gerne må gå forbi de unges mødesteder, når man lufter hund eller går tur. På den måde er man nemlig med til at passe på de fælles arealer samt på de unge mennesker. 

SSP-teamet, natteravnene og politiet lægger i øvrigt løbende vejen forbi nogle af de områder, hvor unge ofte forsamles i Kalundborg, og får en snak med dem om, hvordan de bør opfører sig, når de fester i det offentlige rum, hvor alle trygt skal kunne færdes.

SSP opfordrer i øvrigt til, at man skal kontakte dem, hvis man oplever noget i forhold til de unge, som er bekymrende. 



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0