AnnonceLuk annonce




Omstridt vej snart færdig

14-07-2019

Den nye forbindelsesvej fra Herredsåsen og til Raklev er snart færdig. Foto: Jørgen Junge

Af Jens Nielsen

Den nye vej fra Herredsåsen og til Raklev har været genstand for mange skriverier og protester, men nu er vejen snart færdig.

Der er vel ikke nogen vej i nyere tid som har været genstand for så mange skriverier og diskussioner, som den nye forbindelsesvej der etableres fra Skolen på Herredsåsen og til Raklev, mere bestemt munder vejen ud i Hestehavebakken mellem præstegården til Raklev Kirke og botilbuddet Præstehaven.

De store entreprenørmaskiner har været i gang siden midt i marts, og nu er vejen kommet så langt at der er lagt asfalt og arbejdet med fortove er også i gang. Vejen forventes helt færdig i august måned.

En række borgere i Raklev området har været meget utilfredse med den nye vej, de mener at det går ud over trafiksikkerheden i området, og særligt for gående og cyklister, men et flertal i kommunalbestyrelsen sagde altså ja til den nye forbindelsesvej, og lige om lidt er den færdig.

Den nye forbindelsesvej kommer til at hedde Herredsåsen, med begrundelsen i at området har heddet Herredsåsen i historisk tid, og at det samtidig er et navn der er velkendt lokalt.

Det nye vejnavn Herredsåsen kommer til at gælde fra knækket nord for Sct. Olaiparken på Klosterparkvej.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0