AnnonceLuk annonce




Olivenolie er ikke bare olivenolie

08-10-2020

Meny Kalundborg sælger nu nogle af verdens fineste olivenolier, og det er muligt at komme forbi butikken og smage de næste dage.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Marcus Grundahl fra HippieHouse er i disse dage på besøg i Meny Kalundborg, hvor han sælger et væld af olivenolie. For olivenolie er nemlig ikke bare olivenolie -  det finder man hurtigt ud af efter et besøg hos Meny i Kalundborg. 

Olivenolie er ikke bare olivenolie. Der findes mange slags, og det er ikke lige meget, hvilken olivenolie, man hælder over sin fisk, sin gode bøf, den hjemmelavede salat eller skyr til morgenmad. Det har man hos Meny Kalundborg fået øjnene op for, og derfor har man inviteret Marcus Grundahl fra HippieHouse på besøg de næste tre dage i Meny.

”Det er et helt nyt univers. Jeg vidste slet ikke, at der var så meget at vide om olivenolie, og så mange forskellige slags. Vores kunder skal prøve det her, og derfor har vi fået Marcus ud fra HippieHouse, så alle kan få mulighed for at smage, at olivenolie altså bestemt ikke bare er olivenolie,” fortæller købmand Peter Egebæk, og fortsætter: ”Deres produkter passer godt hertil, og vi er så glade for at kunne sælge dem i forretningen, ligesom vi selvfølgelig også skal sælge dem på vores webshop, som vi er i gang med at få lavet færdig.”

Tre kerneområder

”Der er overordnet tre kerneområder; mild olie til milde retter, medium intens olie til medium retter og kraftig intens olie til kraftige retter. Det er også yderst vigtigt, hvornår man høster oliven. Mange høster ofte oliven senere end, hvad man burde, fordi man får en større mængde olivenolie på den måde, men kvaliteten er slet ikke den samme, og man mister alle de gode ting i olivenolien,” siger Marcus Grundahl, og fortsætter: ”Vi sælger bl.a. til restauranter, caféer og på vores egen webshop, selvfølgelig. Men nu kan man altså også købe nogle af verdens fineste olivenolier i Meny Kalundborg.”

Marcus Grundahl fra HippieHouse vil være at finde i Meny torsdag, fredag og lørdag frem til kl. 16 hver dag.  

Om HippieHouse

Hippie House Aps er et familieejet engrosfirma, hvor alle involverede brænder for det, de laver. Visionen er at finde de bedste produkter, som både er sunde, økologiske og velsmagende. Det foregår via et samarbejde med små lokale landmænd, ligesom vi også samarbejder med de helt store aktører. Det sikrer både dig og os den allerhøjeste standard indenfor hvert eneste af vores produkter. Primære fokus er olie, men også juice og håndlavet pasta. Meny Kalundborg forhandler nu også produkter fra Hippiehouse.

Vil man vide mere, kan man gå ind på www.hippiehouse.dk

Om  Flos Olei

  • Verdens bedste olivenolier er samlet i guiden Flos Olei 2020, der er en ny international guide, der sætter fokus på verdens bedste olivenolier. Ikke blot smagen, men også de sunde plantestoffer er i fokus, når Flos Olei kårer de bedste olier. Denne detalje skal man være opmærksom på.
  • Guiden Flos Olei præsenterer hvert år de bedste ekstra jomfruolivenolier fra lande som Italien, Grækenland og Spanien og er netop udkommet i en 2020-udgave. Til stor glæde for professionelle kokke, men også danske hverdagsgourmeter.
  • Flos Olei findes endnu kun på engelsk, og kan købes hos Hippie House og downloades som app.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0