AnnonceLuk annonce




Oliekrigen rasede i Kalundborg Byråd

14-02-2021

Af journalist Sonja Husted Rasmussen, Foto: Henry Frederiksen, Kalundborg

I byrådsperioden 1966-1970 sad borgmester Jørgen Hagemann-Petersen ikke mere 100 pct. på magten.

Kommunalvalget 1966 i Kalundborg blev et nederlag for den ellers så magtfulde borgmester Jørgen Hagemann-Petersen efter den store sejr i 1962.

Socialdemokratiets nye spidskandidat Aage Brejnrod, der havde været medlem af Tømmerup sogneråd siden 1962, blev valgt ind i Kalundborg byråd. Tømmerup blev i 1966 ved den første kommunesammenlægning lagt sammen med Kalundborg.

Borgerlig Fællesliste, Hagemanns liste, dalede fra 7 mandater i 1962 til 6 mandater i 1966, Socialdemokratiet voksede fra 4 til 6 mandater og Upolitisk Liste, Tømmerup med teglværksejer K.P. Munk i spidsen fik 1 mandat. Samtidig voksede byrådet fra 11 til 13 medlemmer. Munk stemte sammen med de borgerlige til borgmestervalget, og Hagemann kunne derfor igen sætte sig i borgmesterstolen.

Men når socialdemokraternes og Munks idéer var sammenfaldende, kunne de i fællesskab mønstre et flertal i byrådet, og Aage Brejnrod, Kalundborgs forhenværende borgmester og Hagemanns afløser, konstaterer, at dermed havde Hagemann ikke længere magten 100 pct.

Olien i udbud

Han husker, at hans første periode i byrådet var vanskelig og bød på konflikter med Jørgen Hagemann-Petersen. En af dem var den, der førte til oliekrigen.

Brejnrod foreslog, at olieleverancerne til kommunens institutioner blev udbudt i licitation.

Det var, som at sætte ild til en lunte. Hagemann blev meget fornærmet og præciserede, at han havde verdens billigste priser på olie.

”Det er måske rigtigt, men lad det komme an på en prøve,” sagde Brejnrod og påpegede det uheldige i, at Hagemann som folkevalgt kunne få en sådan leverance uden licitation.

Hagemann-Petersen var oliegrosserer og havde agentur for Gulf.

”Hagemann skældte mig hæder og ære fra og sagde, at forslaget var at vise ham mistillid. Det gav jeg ham ret i,” husker Brejnrod.

Venstres gruppe besluttede at overtale borgmesteren til at gå med til udliciteringen, og det førte til flertal i byrådet for, at olieleverancerne skulle udliciteres.

Sagen blev afgjort, og leverancerne gik til den billigste leverandør – og det var ikke borgmesterens firma.

Folkebladets dækning

Brejnrod var ikke specielt begejstret for Folkebladets dækning af sagen. Avisen holdt 100 pct. med borgmesteren og syntes ikke om, at olieleverancerne skulle udliciteres.

Da sagen blev afgjort og altså ikke i borgmesterens favør, meddelte Folkebladet afgørelsen i nogle få linjer under rubrikken Blink, hvor avisen bragte petitstof, at licitationen blev vundet af den pågældende leverandør.

Men gjorde den lokale avis ikke et stort væsen ud af sagen, så blev den undervejs en landsskandale og blev omtalt i alle de store, landsdækkende aviser.

Hagemann sagde senere, at han syntes, sagen havde udviklet sig så meget, at han overvejede et sagsanlæg mod Brejnrod.

Denne rejste sig i byrådet og sagde, at han ville give middag den dag, han modtog en retsindkaldelse. Den meddelelse blev modtaget i fuldstændig tavshed.

Det kom aldrig til et sagsanlæg, konstaterer Brejnrod.

De kom på talefod

Sagen medførte, at tonen i byrådet blev meget anspændt, og i lang tid forhandlede Hagemann og Brejnrod kun gennem kommunaldirektøren. Det var en vanskelig tid, hvor Brejnrod følte sig under et stort pres:

”Det skal dog siges til Hagemanns ros, at han erkendte sit nederlag i oliesagen, og vi begyndte at snakke sammen. Det drejede sig jo om kommunen,” siger Brejnrod. Hagemann var realpolitiker nok til at indse, at ville han have noget igennem, gik det gennem et flertal i byrådet – og den socialdemokratiske gruppe og den upolitiske liste kunne mønstre et flertal. Derfor blev en fredelig omgangstone igen normen, og efterhånden fik Aage Brejnrod et udmærket forhold til Hagemann.

Brejnrod betegner Hagemann som en dygtig kommunalpolitiker, som han trods sammenstød, lærte meget af.

”Jeg lærte for eksempel, at man får den rådgivning, man betaler for, og jeg lærte også af hans despekt for myndigheder og autoriteter,” husker Brejnrod.

En hage ved Hagemann

Den næste artiklen i serien om Jørgen Hagemann-Petersen handler om en sag, der tog hårdt på ham – selvom han blev renset: Beskyldningen for, at han var værnemager under krigen.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0