AnnonceLuk annonce




Ønsker glædelig jul med gratis risalamande

10-12-2019

Søndag den 15. december bliver der serveret risalamande på Bytorvet i Gørlev. Arkivfoto: Gitte Korsgaard.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Søndag den 15. december bliver der endnu engang serveret risalamande til alle på Bytorvet i Gørlev.

Som de har gjort de sidste mange år, uddeler Natteravnene risalamande på Bytorvet i Gørlev søndag den 15. december. Det er Gørlev Erhvervs- og Handelsstandsforening, der står bag arrangementet, som har været en tradition i mere end 30 år.

”I år har vi rykket datoen til den 15. december, da vi var bange for, at den 22. december var for tæt på julen, og der derfor ikke ville komme så mange, som der plejer. Det har jo været en succes i mange år, og det skulle det jo også gerne være i igen i år,” siger Lars Steenberg, der ejer Fri Bike Shop i Gørlev, og sidder i bestyrelsen i Gørlev Erhvervs- og Handelsstandsforening.

Udover den lækre dessert, gemmer der sig også fem mandler i den store gryde, og der bliver derfor trukket fem heldige vindere, der hver vinder fine julekurve. Julemanden kigger selvfølgelig også forbi til risalamande.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0