AnnonceLuk annonce




Øens Bagels ’N’ Juice kan snart fejre 1-års fødselsdag

05-03-2020

Mohammed Yousef igang med at lave friske sandwich. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Øens Bagels ’N’ Juice kan snart fejre 1-års fødselsdag og Mohammed Yousef er glad for beslutningen om at åbne forretning i det tidligere ostehus på Øen i Kalundborg.

Mohammed Yousef har en uddannelse som erhvervsdykker, så det lå måske ikke lige i kortene at han skulle åbne en Bagels og juicebar i Kalundborg.

”Jeg har fået erfaringen og ideen til Øens Bagels ’N’ Juice fra min tid i Jylland, hvor jeg var ansat hos et par af mine kammerater, men min uddannelse har ellers intet med, at lave mad, at gøre,” fortæller Mohammed Yousef.

Øens Bagels ’N’ Juice har til huse, Kordilgade 56, hvor der i mange år var ostehus, nu er lokalerne bygget om og der serveres friske Bagels og sandwich.

Kunderne har mulighed for at bygge sin helt egen version, hvor man selv vælger både brød og indhold i sin Bagels eller sandwich, men der kan også vælges mellem ni forskellige menuer, hvoraf den ene vegansk.

Udover Bagels og sandwich kan der også købes friskepresset juice, smoothies, milkshake og limonade.

”I vores juiceafdeling serverer vi fx banan/chokolade milkshake, og vi har en Øens special som er meget populær blandt vores kunder,” fortæller Mohammed Yousef.

Der er mulighed for at spise maden hos Øens Bagels ’N’ Juice, eller den kan tages med.

Kunderne er både private og virksomheder, og Mohammed Yousef fortæller at der allerede er mange stamkunder i forretningen.

Til erhvervsvirksomheder tilbyder Mohammed Yousef at levere varerne, de skal blot bestilles dagen før, og bestillingen skal være på mindst 10 Bagels/sandwich, samtidig er der rabat ved store bestillinger.

Så snart det bliver forår og sommer bliver der også mulighed for at sidde og spise sin mad udendørs, og der er bl.a. købt hynder som skal ligge på de store trappetrin ned til Øens Bagels ’N’ Juice.

Øens Bagels ’N’ Juice udvider sine åbningstider fra på mandag til: mandag-fredag, kl. 10-19, lørdag, kl. 11-17 og søndag fra kl. 11.30-17.

Følg med på Øens Bagels ’N’ Juice facebookside, klik her



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 



0