AnnonceLuk annonce




Ø-færger bliver løbet over ende

23-07-2020

Det er blevet populært at besøge Nekselø. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Sommeren 2020 vil blive husket som den travleste i mands minde for de færgeselskaber der sejler mellem øerne i Danmark. Lokalt har det givet ekstra pres på færgen til både Nekselø, Sejerø og Samsø.

Lige siden 1. juli, hvor regeringens sommerpakke gjorde færgerne gratis for gående og cyklende til øerne i Danmark, har der været travlhed i de mange færgeselskaber som fragter passagerer til alle øer i hele landet.

På intet tidspunkt har så mange passagerer rejst med ø-færgerne, som tilfældet er i år.

I Kalundborg Kommune har færgen til Nekselø i Sejerø Bugten haft 5.569 passagerer med ombord, fra d. 1. juli og frem til d. 22. juli, hvilket er langt over sidste års 3.102 passagerer i samme periode.

Færgen til Sejerø har i samme periode oplevet en fremgang i passagerer på 72%. I alt har 14797 passagerer sejlet med Sejerøfærgen, det er 6231 flere end samme periode sidste år.

Også Samsø er blevet endnu mere populær, her er fremgangen på 59% på Samsøfærgen der sejler fra Kalundborg til Ballen.

I perioden fra d. 1. til 16. juli har der været 9102 gående passagerer, det er 3407 flere end samme periode sidste år, oplyser Molslinjen, der ejer Samsøruten.

Ordningen med de gratis færgebilletter varer til og med 31. juli.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0