AnnonceLuk annonce




Nytårskoncert i Sydney

10-09-2019

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Traditionen tro, afholder Kino Den Blå Engel nytårskoncert – denne gang går turen til havnen i Sydney og operaen La Traviata.

Nytårsaftensdag kl. 14 ”rejser” Kino Den Blå Engel sammen med sine gæster en tur til havnen i Sydney, hvor de skal høre operaen La Traviata. Koncerten varer i 2 timer og 21 min., og der vil blive serveret champagne og kransekage til gæsterne.

La traviata er en opera af Giuseppe Verdi komponeret i 1853. Operaen havde sin uropførelse den 6. marts 1853 på Teatro La Fenice i Venedig under navnet Violetta. La traviata følger handlingen i Alexandre Dumas den yngres roman, Kameliadamen

La Traviata er den tragiske historie om det umulige forhold med Alfredo og den syge prostituerede Violetta. Handlingen foregår i Paris i midten af 1800-tallet. Forholdet bliver forpurret af Alfredos far, der overtaler Violetta til at bryde med Alfredo, uden at fortælle hvorfor. Da Faderen tilstår, at han fik forholdet ødelagt, opsøger Alfredo Violetta, der ligger på sit dødsleje.

'La Traviata' spiller i Kino Den Blå Engel Nytårsaftensdag, torsdag den 31. december. Billetter kan købes fra i dag i Kino Den Blå Engel eller på deres hjemmeside.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0