AnnonceLuk annonce




Nyt koncept er blevet mere synligt

27-06-2021

Af Jens Nielsen

ProPainting, som sælger maling til professionelle og private, er nu næsten i mål med at få implementeret Jotun som deres hovedprodukt. Helt ny skiltning gør det nemt for kunderne at finde butikken.

Per Albert Hektoft, indehaver af ProPainting i Kalundborg har hidtil været mest fokuseret på B2B (Business-to-business) malere og håndværkere og et lille salg til private, det er der nu lavet om på.

Forretningen på Flakagervej er nu bygget om. Omkring det halve af den store farvehandel rummer nu maling og inspiration til den private kunde, mens resten af forretningen er forbeholdt det professionelle marked.

Det er maling og andre produkter fra firmaet Jotun som der nu er lavet en samarbejdsaftale med, et produkt som i følge Per Albert Hektoft vil løfte forretningen.

Personalet i ProPainting er nu næsten i mål med implementeringen af Jotun, senest er der kommet helt ny skiltning på facaden, så kunderne ikke kan være i tvivl om hvad der sælges, og der er også kommet små tilbuds øer uden for forretningen med gode tilbud på bl.a. malerspande, ruller og pensler.

”Kunderne har taget rigtigt godt imod Jotun, mærket har været i byen for år tilbage, og mange af de kunder der kender produktet, kommer nu og handler her hos os, vores salg til private stiger hver eneste dag,” fortæller Per Albert Hektoft, og fortsætter, "Med den nye skiltning er vi blevet meget mere synlige i gadebilledet."


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0