AnnonceLuk annonce




Nystartet flyttefirma udvider

14-09-2018

Brødrene Mikkel, Rasmus og Mathias Skov Olsen. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Det er mindre end et år siden at brødrene Skov startede deres flytteforretning, nu er firmaet udvidet med mandskabsudlejning og handy man service.

I efteråret 2017 kastede de tre brødre Rasmus, Mikkel og Mathias Skov Olsen sig ud som iværksættere og etablerede Brdr. Skov Flytteforretning i Kalundborg. Siden er det gået stærkt.

Flytteforretningen henvender sig til både private og erhvervskunder, men nu er forretningen blevet udvidet med mandskabsudlejning og handy man service.

”Vi har fået flere henvendelser om udlejning af mandskab, og nu er er vi i gang både i Kalundborg og i København, hvor opgaverne typisk er oprydning, materialehåndtering- og fordeling, grov rengøring og lignende,” fortæller Rasmus Skov Olsen.

Brdr. Skov Flytteforretning udlejer mandskabet på fast timepris, og er klar til at rykke ud til alt forefaldende arbejde, hvad enten det drejer sig om et par dage eller flere måneder.

Firmaet tilbyder også handy man service hos privatkunderne, det kan være at hækken skal klippes, tagrenden renses eller noget helt tredje, Brdr. Skov er klar til at udføre opgaven.

Da firmaet sidste år blev stiftet, var de tre brødre om opgaverne, i dag er det mest Rasmus og Mikkel Skov Olsen der varetager firmaets interesser, hvor Mathias Skov Olsen kun er med en gang i mellem.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0