AnnonceLuk annonce




Nye veje har fået navne

09-06-2019

Den nye vej forbi Station Biotekbyen Kalundborg øst, kommer til at hedde Rynkevangen. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Tre nye vejstrækninger i Kalundborg har nu fået navne, efter at borgerne har haft mulighed for at komme med forslag til navne på de nye veje. Teknik- og Miljøudvalget har på deres seneste møde, godkendt de nye vejnavne.

Kalundborg Kommune har nyligt anlagt og åbnet tre nye forbindelsesveje mellem eksisterende vejstrækninger, hhv. Rynkevangen-Stejlhøj og Asnæsvej-Langagervej-Flakagervej. Derudover har kommunen påbegyndt anlægsarbejdet for Klosterparkvejs forlængelse på Herredsåsen til Raklev.

Administrationen i Kalundborg Kommune har anmodet om forslag til navne til de nye vejstrækninger, og nu har Teknik- og Miljøudvalget på deres seneste møde, så godkendt de nye vejnavne.

Forbindelsen mellem Rynkevangen-Stejlhøj, forbi den nye Station Biotekbyen Kalundborg øst, navngives Rynkevangen.

Området hedder historisk Rynkevang. Administrationen har derfor anbefalet, at den nye forbindelse betragtes som en forlængelse af den nuværende Rynkevangen, og på nuværende tidspunkt navngives herefter. På et senere tidspunkt kan det overvejes at ændre vejnavnet, så det afspejler udviklingen af området, jf. uddannelse/biotek.

Genvejen

Den nye forbindelsesvej fra genbrugsstationen på Asnæsvej og til Engvejen navngives Genvejen.

Navnet er foreslået af flere borgere, med begrundelsen i, at det er en genvej i praktisk forstand, og at det er vejen til gen-brugsstationen.

Herredsåsen

Den meget omtalte nye vej som i øjeblikket er ved at blive etableret fra Herredsåsen og til Raklev, kommer til at hedde Herredsåsen, med begrundelsen i at området har heddet Herredsåsen i historisk tid, og at det samtidig er et navn der er velkendt lokalt.

Det nye vejnavn Herredsåsen kommer til at gælde fra knækket nord for Sct. Olaiparken på Klosterparkvej.

Det vil være et naturligt sted at skifte vejnavnet og hænger godt sammen med Skolen på Herredsåsen. Navneændringen vil betyde, at Spiralen, Skolen på Herredsåsen og Aktivarius skifter adresse fra Klosterparkvej til Herredsåsen.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0