AnnonceLuk annonce




Nye coronastramninger igen

05-01-2021

Af Jens Nielsen

Nye coronastramninger: Forsamlingsloft på fem og mere afstand i supermarkeder, det har statsminister Mette Frederiksen netop meddelt på tirsdagens pressemøde.

Regeringen har endnu en gang strammet coronarestriktionerne. På et pressemøde tirsdag eftermiddag har statsminister Mette Frederiksen meddelt, at forsamlingsforbuddet sænkes fra ti til fem personer, samt afstandskravet hæves fra én til to meter i dagligvare- og detailhandlen. De nye stramninger træder i kraft i morgen onsdag d. 6. januar og gælder i første omgang til og med d. 17. januar.

Der er også en kraftig anbefaling om, at forsamlingsforbuddet også bliver efterlevet i eget hjem, hvis familiestørrelsen tillader det.

”En ny og foruroligende udvikling i pandemien har ramt os, og vi er nødt til igen at skærpe restriktionerne,” sagde Mette Frederiksen på pressemødet.

Bliv mest muligt derhjemme, lyder appellen fra Mette Frederiksen. Undgå at mødes med andre end dem fra din husstand og dine nærmeste. Aflys alle de aftaler, du kan.

Til gengæld er der ikke lagt op til at lukke børnehaver, dagplejer og vuggestuer i denne omgang. Forældre opfordres dog til at holde deres børn hjemme. Men det er altså ikke et krav.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0