AnnonceLuk annonce




Nye corona restriktioner rammer hele landet

18-09-2020

Af Jens Nielsen

Statsminister Mette Frederiksen her på et pressemøde fredag kl. 14 oplyst, at de nye restriktioner der blev indført i københavnske kommuner tidligere på ugen, nu kommer til at gælde alle landets kommuner.

Restauranter, caféer og barer i hele landet vil den kommende tid skulle lukke klokken 22 i hele landet, siger Mette Frederiksen på pressemødet.

Både gæster og ansatte med kontakt til gæster skal bære mundbind eller visir. Det gælder for caféer, barer eller restauranter. Hvis man sidder ned, skal man dog ikke bære mundbind eller visir.

Regeringen kommer med en kraftig opfordring til, at alle private fester - herunder også bryllupper og konfirmationer - slutter senest klokken 22. Det skyldes ifølge regeringen, at det der i høj grad er private arrangementer, der er med til at drive smitten. Det er fortsat tilladt at afholde en fest, hvis man kan overholde sundhedsmyndighedernes retningslinjer.

Forsamlingsforbuddet nedsættes til 50 personer fra i lørdag klokken 12 og til og med 4. oktober i hele landet, oplyser Mette Frederiksen.

Det er ikke overraskende, at smitten stiger til dette efterår. Men vi er på et niveau, der er for højt, lyder det fra Mette Frederiksen.

- Vi bliver nødt til at passe bedre på hinanden, siger hun.

Statsministeren opfordrer også til at alle begrænser social omgang med andre.

Det seneste døgn har der været 454 nye smittetilfælde over hele landet.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0