AnnonceLuk annonce




Ny træner til HF Kalundborg

15-01-2019

Af Jens Nielsen

HF Kalundborg indgår aftale med ny herre seniortræner

Håndbold Fællesskabet Kalundborg (HFK) har netop underskrevet kontrakt med Thomas Emmanuel for sæsonen 2019/2020, som træner for holdfællesskabets 1. hold.

Thomas Emmanuel er en kendt herre i håndboldmiljøet. I sin aktive karriere spillede han både i ligaen og 1. division - og hans trænererfaring spænder vidt, fra ungdomstræner til divisionstræner på herresiden bl.a. i HK Lammefjorden og Mørkøv.

HF Kalundborg spiller i mændenes kvalifikationsrække i håndbold og er i øjeblikket nr. 2, og inden længe klar til at spille oprykningskampe om at komme i 3. division.

Det er træner Hans Wartenberg som hidtil har stået i spidsen for holdet, med en lang række af flotte resultater, men for sæsonen 2019/2020 bliver det altså Thomas Emmanuel der skal stå i spidsen for HF Kalundborg, som er et samarbejde mellem Raklev og Rørby/Værslev.

Vi har fundet en træner som passer perfekt til det koncept, som HFK bygger på, nemlig på sigt at skabe et divisionshold baseret på de mange unge håndboldtalenter som vi har i Kalundborgområdet. Thomas har en moderne tilgang til håndboldspillet, er ikke bange for at satse og eksperimentere og så vil han rigtigt gerne arbejde med de unge spillere," siger Thomas Voss fra HFK’s styregruppe.

I sæsonen 2019/20 vil HFK blive udvidet, idet det forventes at der etableres et U17 hold med en stamme bestående af den talentfulde årgang 2002, hvor størstedelen i denne sæson går på diverse Idrætsefterskoler rundt omkring. Holdet skal træne sammen med seniortruppen - og på denne måde vil disse spillere indgå i en glidende overgang til livet som seniorspiller.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0