AnnonceLuk annonce




Ny spildevandsledning til Biotekbyen

13-01-2021

Kalundborg Forsyning er gået i gang med en godt 300 meter ny spildevandsledning til Biotekbyen. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Kalundborg Forsyning er gået I gang med at grave en helt ny spildevandsledning ned til Biotekbyen på Rynkevangen/Stejlhøj. En strækning på 300 meter, og det kan godt give lidt udfordringer for trafikken.

Håndværkerne er godt i gang med at opføre både Campus Kalundborg og Biomanufacturing Project House i Biotekbyen på Rynkevangen/Stejlhøj.

De to nye store byggerier kræver naturligvis også en spildevandsledning, lige som der skal være varme og vand.

Kalundborg Forsyning er netop gået i gang med at grave en godt 300 meter lang ny spildevandsledning ned i vejen, og selv om arbejdet udføres i etaper, så kan det godt give lidt udfordringer for trafikken i området.

”Vi skal lave en helt ny spildevandsledning som kommer til at gå fra en pumpestation som er etableret i området for flere år siden, og til de nye byggerier i Biotekbyen, en strækning på godt 300 meter," fortæller Bart van der Sprong, projektleder ved Kalundborg Forsyning.

Rynkevangen er bl.a. vejen til den nye station på Stejlhøj, og Kalundborg Forsyning oplyser, at gravearbejdet godt kan give lidt udfordringer for trafikken. Gravearbejdet kan passeres, men ellers kan den nye station tilkøres fra Stejlhøj.

Det er det lokale entreprenørfirma Benny Petersen i Jerslev, som udfører opgaven for Kalundborg Forsyning.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0