AnnonceLuk annonce




Ny leder af Ungdomsskolen

14-05-2020

Med ansættelsen af Kasper Greve Sørensen som leder af Ungdomsskolen i Kalundborg Kommune, har kommunen sikret sig et rigtigt skolemenneske i ledelsesstolen.

Han kommer fra en stilling som leder af et privat sprogcenter i Greve og Solrød og har inden da bestredet en række ledende stillinger, hvor fællesnævnerne er undervisning, udvikling og unge.

”Vi ser fem til at byde Kasper velkommen i stillingen som leder af Ungdomsskolen i Kalundborg Kommune. Han har mange års erfaring som leder på en række skoler, og kender området rigtigt godt. Han er den rette til, sammen med ledelsesteamet og medarbejderne, at fortsætte den gode udvikling som ungdomsskolerne og klubberne er inde i,” siger direktør i Kalundborg Kommune Michel van der Linden, og fortsætter:

"Kasper tilmed erfaring med sprogskolefunktion som skal være i samme hus fremover". 

Ungdomsskolen i Kalundborg spiller en vigtig rolle i kommunens bestræbelser på at sikre en så flydende overgang som muligt mellem skoleliv, fritid og et kommende arbejdsliv.

”Som leder har jeg mere end 15 års erfaring med pædagogisk- og administrativ ledelse,
herunder har jeg arbejdet specifikt med udvikling, tværgående samarbejder, motivation og kvalitet. Dette er jeg meget optaget af og derfor er denne stilling særligt interessant. Jeg ser frem til at bringe mine kompetencer i spil i Kalundborg Kommune,” siger den kommende leder af Ungdomsskolen Kasper Greve Sørensen.

Til daglig bor den nye leder af Ungdomsskolen i Holbæk sammen med kone og tre børn.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0