AnnonceLuk annonce




Ny hyggelig café åbner på tirsdag

28-11-2020

Kunderne kan bl.a. møde Silke Stigaard i den nye café, her har hun taget plads i caféens hyggelige hjørne. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Tirsdag den 1. december er Mohamad Yassin klar til at åbne sin helt nye Café Belbet i Skibbrogade i Kalundborg. Lokalet har gennemgået en omfattende renovering og alt er nyt, og rigtigt hyggeligt.

Der er ikke gået på kompromis med hyggen i den helt nye Café Belbet, som åbner i Skibbrogade 53 nu på tirsdag d. 1. december.

Der er valnødtræ på væggene, stole med stor komfort, i det hele taget er alt gennemført ned til mindste detalje, selv de små blyanter til bestillingskortene er i guld, som alle andre lister og rammer i caféen.

”Belbet betyder ’der hjemme’ på arabisk, og det er hele ideen med caféen, man må gerne føle sig tilpas her,” fortæller Mohamad Yassin, der selv har designet den nye café i Skibbrogade, som ligger i den øverste del af Skibbrogade, tæt ved Rhodos pizzeria.

Der er ni sidepladser i den nye café, som også satser på take away, hvor stort set alt fra menukortet kan bestilles via en app på telefonen.

”Vi ligger tæt på uddannelsesinstitutionerne, så derfor håber vi selvfølgelig, at de studerende bliver en stor del af vores kundekreds, og så har vi allerede fået flere henvendelser om frokostaftaler til firmaer i nærheden af caféen,” siger Mohamad Yassin.

Café Belbet serverer sandwich, salter, wraps, milkshake, smoothies, pandekager, smørebrød, brunch, også til børn, og så selvfølgelig varme og kolde drikke, og der kan også købes håndlavet chokolade.

”Vi anvender fx fersk kylling som aldrig har været frosset, som vi selv koger, piller og marinerer, og vi bruger ikke standardbrød som man typisk oplever andre steder, og så bager vi selv vores pandekager, på samme måde som man oplever på festivaller,” fortæller Mohamad Yassin.

Som åbningstilbud tilbyder Café Belbet 15 procent rabat på mad bestilt online.

Åbningstider:

Mandag - torsdag 10-18, fredag 10 - 19 og lørdag og søndag 9 - 18


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0