AnnonceLuk annonce




Ny hjemmeside til borgerne i Kalundborg Kommune 

18-09-2020

Ny hjemmeside på vej til borgerne i Kalundborg Kommune.

kontakt@tv-kalundborg.dk

Den 23. september 2020 er Kalundborg Kommune klar med en ny hjemmeside, som byder på brugervenlighed og tilgængelighed for alle borgere. 

Borgerne i Kalundborg Kommune vil blive mødt af en ny hjemmeside, når de klikker sig ind på www.kalundborg.dk onsdag den 23. september.  Den nye hjemmeside skal levere en overskuelig, brugervenlig og webtilgængelig indgang til informationer, som borgerne skal bruge til at foretage de handlinger, der er nødvendige for dem i deres hverdag som borgere i kommunen.  

”I dag kan de fleste med et par klik tilgå deres digitale post, læse nyheder, finde informationer og løse flere af dagligdagens opgaver og udfordringer. Derfor er det vigtigt, at vi sørger for at inkludere alle borgere i vores digitale samfund. Dét skal vi gøre med en helt ny hjemmeside,” fortæller kommunikationschef Mads Damkjær. 

Nye funktioner skal sikre brugervenlighed   

Med et helt nyt design og en ny platform vil den nye hjemmeside være udstyret med funktioner, der skal sikre brugervenlighed for alle. Det betyder, at fx ordblinde, svagtseende og borgere med funktionsnedsættelser vil kunne tilgå kommunens hjemmeside på samme vilkår som andre, fordi hjemmesiden vil være kompatibel med borgernes hjælpemidler.

Lov om webtilgængelighed

”Derudover er formålet med den nye hjemmeside helt aktuelt, at den skal overholde de lovkrav om webtilgængelighed, som kommer til at gælde for alle offentlige organisationer pr. 23. september 2020,”uddyber Mads Damkjær. 

Helt konkret kræver den nye lov om webtilgængelighed, at alle offentlige websteder og apps skal være tilgængelige for mennesker med handicap. Det har derfor været nødvendigt at investere i en helt ny platform til kommunens hjemmeside, der opfylder de nye krav og behov. Kalundborg Kommune har benyttet sig af denne lejlighed til at sortere og opdatere indholdet, så borgerne kan blive mødt af en overskuelig, relevant og webtilgængelig hjemmeside. 


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0