AnnonceLuk annonce




Ny forretning på Stejlhøj

27-02-2017

En helt ny forretning på Stejlhøj er bygget på en søndag. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Steen Jensen fra Punkt1 på Stejlhøj i Kalundborg, er idemanden bag en ny containerbutik på Stejlhøj centrets p-plads.

Det tog blot en søndag at opføre en helt ny butik ved centret på Stejlhøj, en containerbutik på 150 kvadratmeter med kassedisk, salgslokale og indgangsparti, står nu på P-pladsen ud for Punkt1 på Stejlhøj i Kalundborg.

Den nye forretning, der er bygget af fem 40 fods skibscontainere, skal stå på pladsen det næste halve år og bruges til outlet og restsalg, meningen er at butikken skal skifte ejer hver uge, og byens forretningsdrivende tilbydes at leje sig ind i den nye forretning.

Idemanden til containerforretninger er Steen Jensen, medindehaver af Punkt1 på Stejlhøj. Han forestiller sig, at mange vil få lyst til at leje butikken for en uge ad gangen og for eksempel sælge restpartier og andre tilbudsvarer.

Der skal ske noget”, siger han. Det er meningen, at butikken holder åbent hver torsdag, fredag, lørdag og søndag. Mandage bruges så til at rydde den, og tirsdag-onsdage kan den ny lejer indrette butikken. Steen Jensen oplyser at der allerede er indgået flere aftaler om at leje butikken.

Selv satser Steen Jensen på at byde til butikspremiere fredag-lørdag-søndag den 3.-5. marts.

Restpartier af hvidevarer og støvsugere er noget af det, Punkt1 vil byde på i den første uge af containerbutikkens tilværelse på Stejlhøj. Desuden lidt brugte varer og nogle med små buler. Steen Jensen har netop købt et restlager hvidevarer som skal sælges fra forretningen.

Steen Jensen håber at de mange kunder som kommer til de øvrige forretninger på Stejlhøj, vil kikke ind i containeren og se de mange spændende tilbud.

Containerforretningen har stået ved Magasin i Lyngby, og selve konceptet og ideen bag den flytbare forretning er udviklet af firmaet Tech i samarbejde med det lokale firma Faurkilde ved Snertinge.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0