AnnonceLuk annonce




Ny forpagter af Starbowl

13-10-2018

Klaus Pedersen er den nye forpagter af Starbowl i Kalundborg. Foto: Gitte Korsgaard.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Klaus Pedersen er den nye forpagter af Starbowl i Kalundborg.

Der er kommet ny forpagter af Starbowl i Kalundborg, og det betyder også nye tiltag i bowlingcenteret i Elmegade. 

”Jeg er faktisk tidligere sømand, men gik i land, da jeg mødte min kæreste for ti år siden. Jeg har også arbejdet hos Super Bowl i Slagelse. Jeg ledte efter sådan noget her, og så, at Niels søgte. Vi har været i dialog længe, og min kæreste og jeg er flyttede til Ruds Vedby fra Albertslund, og vi er rigtig glade for det,” fortæller Klaus Pedersen, og fortsætter:

Dansk mad på menuen

”Idéen er jo, at vi kommer med nye ting. Det vil vi gøre løbende. Fx er det planen, at man skal kunne få burger menu hernede, og ligeledes dagens ret onsdag og torsdag. Det bliver typisk dansk mad. Så kan man komme os spise og bowle, eller bare spise, hvis man har lyst til det,”

Senere er planen også, at Starbowl leverer mad ud af huset. Ligesom planerne også lyder på forskellige sommerarrangementer i gården samt julefrokoster til december.

Noget for alle aldre

Derudover er der også Nightbowl fredag og lørdag aften mellem kl. 22-24, hvor lyset slukkes ned, der kommer diskolys og høj musik, og der serveres øl. 

”Vi holder også børnefødselsdage for de mindre. Her kan man selv bygge sin burger, få en sodavand og ellers bowle. Ligesom planen er, at man kan købe kage hernede netop til fødselsdage og den slags også,”siger Klaus Pedersen. 

Onsdag formiddag bowler en gruppe pensionister fast, og det skal der fortsat være plads til også. 

Åbningstiderne lyder: 

  • Onsdag/Torsdag: 11-21 
  • Fredag: 11-24
  • Lørdag: 12-24
  • Søndag – Tirsdag: Lukket

Dog vil Klaus Pedersen meget gerne udvide således, at han kan have åbent alle ugens dage. ”Men det kræver selvfølgelig, at efterspørgslen er der. Men det hele kan jo ikke ske på en gang, så nu ser vi tiden an,” siger han.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0