AnnonceLuk annonce




Ny formand til Vores Kalundborg

11-09-2019

Henrik Petersson stopper som formand for Vores Kalundborg ved kommende generalforsamling i næste uge. Arkivfoto: Jens Nielsen.

kontakt@tv-kalundborg.dk

Vores Kalundborg skal have ny formand. Henrik Petersson, der har været formand i syv år, har nemlig besluttet ikke at genopstille på den kommende generalforsamling i næste uge, og mener i stedet, at der skal nye kræfter til.

Henrik Petersson har stået i spidsen for handelslivet i Kalundborg i syv år i form af sit formandskab for Vores Kalundborg, men overlader nu titlen til en ny, da han ikke genopstiller til formandsposten på torsdag i næste uge, når der er generalforsamling i Vores Kalundborg.

”Jeg har været formand i syv år, og alt har sin tid. Nu er det på tide med fornyelse, og at der kommer friske kræfter til. Derudover har jeg jo også mit firma at passe, og der er nok at se til. Man må jo vælge, hvad man skal bruge sin tid på, men det har været spændende at være med, og det kræver altså ikke mange timer i den forstand, men det kræver engagement,” fortæller Henrik Petersson.

Endnu ingen kandidat

Vores Kalundborg skal altså på generalforsamlingen, torsdag den 19. september, finde en ny formand, og der er på nuværende tidspunkt ingen, der har meldt sig til posten. 

”Vi skal finde en ny, og der er ikke umiddelbart nogle i bestyrelsen, der har lyst til at overtage, så det bliver en udefra, og vi håber da, at der er en derude, der er interesseret i at gøre en indsats hos os,” siger Henrik Petersson.

Der er 110 medlemmer i Vores Kalundborg, og syv sidder i bestyrelsen.

”Det er en rigtig god bestyrelse, vi har. Vi er gode til at dele opgaverne mellem os, og har et fint samarbejde, så det hele ikke hviler på en enkelt person,” slutter Henrik Petersson. 



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0