AnnonceLuk annonce




Ny ejer af havecenter

25-06-2019

Birgit og Hardy Vej har solgt deres livsværk, Vejs Havecenter i Høng, til 43-årige Kristian Olsen (i midten). Foto: Jens Nielsen.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Vejs Havecenter i Høng har netop fået ny ejer. Det er den 43-årig Kristian Olsen fra Rødovre, der har købt havecentret.  

Kristian Olsen har netop købt Vejs Havecenter på Charlottevej i Høng, og han glæder sig. Han er uddannet gartner, og har arbejdet i planteskolebranchen i mange år, men ønsket om eget havecenter har længe stået på listen, og derfor sprang han til da muligheden forelå i Høng. Købsaftalen er underskrevet tirsdag formiddag.

”Jeg er fra Rødovre, og bor også derinde, men jeg har længe gerne ville have mit eget havecenter, og her var der en god mulighed, da Birgit og Hardy skulle sælge. Jeg har arbejdet som gartner i mange år, men vil gerne prøve noget nyt,” fortæller Kristian Olsen, der har arbejdet for ’Grønne Hjem’ butikkerne de sidste mange år.

Birgit Hardy Vej bliver dog i havecentret frem til september, hvor de har 20 års jubilæum. Da vil man fejrejubilæum og samtidig markere ejerskiftet.

"Vi er meget tilfredse med, at det er Kristian, der overtager det. Han vil både noget nyt og forhåbentligt også noget at det, som der hele tiden har været. Faktisk var der to mere, som var interesseret i at købe virksomheden, men det er Kristian, vi har forhandlet med i længst tid," fortæller Birgit Vej.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0