AnnonceLuk annonce




Ny butik i Kordilgade

15-11-2019

Kalundborg Glarmester åbner forretning i Kordilgade 45. Foto: Jens Nielsen

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Onsdag den 20. november kommer der atter liv i en butik i Kordilgade i Kalundborg. Michael Rasmussen åbner nemlig en glarmesterforretning i Kordilgade 45.

Den nye butik i Kordilgade 45 hedder ’Kalundborg Glarmester’, og er ejet af Michael Rasmussen, der har arbejdet som selvstændig glarmester i Odsherred og på Langeland i 14 år. Han flyttede til Kalundborg i 2017, og planen var egentlig, at han ikke længere skulle være selvstændig, men blot have et arbejde. Han ændrede dog sine planer efter et par år.  

God service og rimelige priser

”Jeg ville egentlig holde fri fra egen virksomhed, hvilket jeg da også gjorde i lidt over tre år. Men jeg fik hurtig lyst til at starte op igen, og det gør jeg så nu. Kalundborg har også brug for lidt konkurrence. Jeg satser i hvert fald på at yde en god service til rimelige priser. Begge dele kan sagtens lade sig gøre,” siger Michael Rasmussen.

Michael Rasmussen bor i Svebølle, hvor han også har sit værksted. Idéen med en forretning i Kordilgade i Kalundborg kom sig egentlig af, at han for nylig har sat noget reklame op i nogle butiksvinduer i gågaden, og da han gik dernede, bemærkede han de mange tomme forretninger rundt omkring.

”Jeg havde lavet nogle reklamer, der skulle op i nogle butiksvinduer, og gik rundt med dem, da jeg bemærkede de tomme butikker. Jeg ved, af erfaring, at det er en god idé at have en butik i lokalområdet, så jeg ringede til nogle udlejere, og så gik det sin gang,” fortæller Michael Rasmussen.

Det mest efterspurgte

Michael Rasmussen har erfaring med, at det der typisk sælger i en glarmesterforretning er billedindramning, udskiftning af ovnglas samt kitning af vinduer.

Men derudover sælger Kalundborg Glarmester også hærdet glas til bordplader og andet inventar ligesom, at virksomheden er kombineret med, at der også bliver lavet lidt tømrer/snedker arbejde, hvis man fx skal have skiftet et bundstykke i et vindue, inden et nyt glas skal i. Ligesom at man også skrifter døre og vinduer.

”Jeg begyndte på det marked for ti år siden, da jeg så, at det blev mere og mere normalt, at tømrere osv., også bevægede sig ind på glarmester markedet. Derudover er det ofte lettere og billigere for folk, at der er én mand, der kan lave det hele,” fortæller Michael Rasmussen.

Man kan i øvrigt også afhente sine ting på værkstedet i Svebølle, hvis det er lettere, fx for folk, der bor lidt væk fra Kalundborg by. 

Åbningstider

Åbningstiderne hos Kalundborg Glarmester bliver følgende: 

  • Onsdag:10-12 & 16-18
  • Fredag: 10-12 & 16-18
  • Lørdag: 10-13

Michael Rasmussen vil dog gerne se tiden an, og måske ændre lidt i åbningstiderne, hvis han kan se, at det er hensigtsmæssigt for kunderne. Ligeledes er der også mulighed for, at han kan holde åben efter aftale. 



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0