AnnonceLuk annonce




Ny eksklusiv biografsal klar til brug

04-03-2020

Annette Sønder Nielsen og Brian Sønder Andersen fra Kino Den Blå Engel glæder sig til at tage den helt nye biografsal i brug. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Kino den Blå Engel er klar til at tage den helt nye eksklusive biografsal i brug. Første film vises på fredag.

En brand tilbage i maj sidste år, lagde Pizza Mia i Vænget i ruiner. Nu er lokalerne blevet omdannet til en helt ny eksklusiv biografsal i Kino Den Blå Engel, med 21 lækre recliner stole, stole som kan vippe så gæsterne kan ligge ned, og få løftet benene op. Prisen for hver stol er 10.000 kr.

Lokalerne i det gamle pizzeria har gennemgået en omfattende forvandling, på et tidspunkt var det bogstavligt bare et stort hul i jorden, men nu står den nye biografsal færdig, og på fredag vises salen frem for alle interesserede mellem kl. 15 og 17, og fredag vises den første film kl. 17, som bliver 'Krudttønden'.

”Det er blevet virkeligt godt, det har været arbejdet værd, og nu glæder vi os vildt til at komme i gang,” fortæller indehaver af Kino Den Blå Engel, Annette Sønder Andersen, og fortsætter,

”Nu kan vi spille film på en anden måde end vi plejer, både tidligt og sent, og nogle film vil være oplagt til den her sal.”

Det er et stort ønske som nu går i opfyldelse, og det betyder at flere af filmene kan køre i noget længere tid, og der kan vises film samtidig med at der er koncerter i den store sal.

Den nye sal vil også kunne bruges som et eksklusivt mødelokale til erhvervsarrangementer.

Ny håber Annette og Brian bare at Kalundborgenserne vil tage godt imod det nye tiltag og se masser af film i Kino Den Blå Engel.

Samlet er der brugt lige omkring 2 mio. kr. til ombygning af lokaler og indretning af den nye biografsal.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 



0