AnnonceLuk annonce




Ny arbejdsmarkedschef til Kalundborg Kommune

02-11-2018

Lasse Bjerregaard er ny arbejdsmarkedschef i Kalundborg Kommune fra 1. december 2018.

"Jeg kommer til et veldrevet sted, og jeg glæder mig meget til at fortsætte den positive udvikling på arbejdsmarkedsområdet i Kalundborg Kommune sammen med de dygtige ledere og medarbejdere på jobcentret," siger Lasse Bjerregaard, som kommer til Jobcenter Kalundborg med et godt kendskab til arbejdsmarkedsområdet i rygsækken.

Lasse Bjerregaard har i en årrække været beskæftiget inden for området, og han kommer fra et job som afdelingsleder i jobcentret i Lejre. Gennem de seneste 15 år har Lasse arbejdet med ledelse - både i det private erhvervsliv, i uddannelsessektoren og i andre kommunale jobcentre.



"Der er nye og spændende opgaver i spil med for eksempel implementering af arbejdsmarkedsstrategien og forenklingsudspillet fra Regeringen. Det glæder jeg mig til at tage fat på, ligesom det stærke lokale samarbejde og det særlige fokus på den tværgående indsats i Kalundborg Kommune," siger Lasse Bjerregaard.

Ansættelsen af ny arbejdsmarkedschef vækker glæde i Kalundborg Kommunes direktion.

"Jeg er glad for at byde Lasse velkommen. Han har de faglige og ledelsesmæssige kompetencer, vi har været på jagt efter, og han vil med sin erfaring bidrage til den fortsatte, gode udvikling af arbejdsmarkedsområdet," siger Søren Ole Sørensen, direktør i Kalundborg Kommune.

Lasse Bjerregaard er 43 år, bor i Solrød og har en diplomuddannelse og en master i ledelse.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0