AnnonceLuk annonce




Billedserie: Ny Vesthavn tager mere og mere form

30-01-2019

Det store anlægsprojekt Ny Vesthavn tager mere og mere form. Til marts skal det hele stå færdigt. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Det store anlægsprojekt Ny Vesthavn er snart færdigt, entreprenørerne arbejder med den sidste finish.

I månedsvis er der blevet arbejdet med at flytte jord, pumpe sand og banke spuns ned i havbunden, alt sammen for at etablere Ny Vesthavn vest for Asnæsværket.

Nu er arbejdet efterhånden nået så langt at det hele begynder at tage form og d. 15. marts skal det store anlægsprojekt afleveres til Kalundborg Havn.

Hele det store areal som skal indeholde den store containerterminal er stort set færdig med belægningssten og store lysmaster. Der er sat indgangsporte op ved indkørslen til Ny Vesthavn, et firma er godt i gang med at hegne hele pladsen ind med hegn i henhold til terrorlovgivningen, og på selve kajgaden er der lagt belægningssten på en tredjedel af arealet.

Helt ude på den 500 meter lange kaj er arbejdet med at montere fendere begyndt, og gadebelysningen på de asfalterede veje er sat op og i drift.

Ny Vesthavn mangler farvandsafmærkninger i form af bøjer, og hele området skal have en maritim sikringsgodkendelse, inden Ny Vesthavn kan tages i brug, derudover er der stadig en lang række af mindre job som skal laves færdigt før entreprønørerne kan trække sig tilbage og melde alt klar til brug.

Havnedirektør Bent Rasmussen oplyser at et af de første anløb til Ny Vesthavn bliver årets første krydstogtskib 2. påskedag.

Indvielsen af Ny Vesthavn bliver fejret i løbet af foråret når der er mere varme i luften, oplyser Bent Rasmussen, lige som der arrangeres et Åbent Hus arrangement hvor alle borgere har mulighed for at se det kæmpe anlægsprojekt.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0