AnnonceLuk annonce




Ny Citroën forhandler i Kalundborg

15-05-2017

Peugeot og nu også Citröen forhandler Jacob Glad. Privatfoto

Bilcentret Peer Glad A/S bliver pr. 1. juni 2017 ny autoriseret Citroën forhandler i Kalundborg, den danske importør har ønsket at samle de to mærker Peugeot og Citroën under samme forhandling. Aftalen gælder den fulde pakke med salg af person- og varebiler, reservedele, service og skadecenter.

”Vi er super glade for det udvidede samarbejde med K.W. Bruun Import A/S, som varetager importen af både Peugeot og Citroën. Vores samarbejde omkring Peugeot går tilbage til 1990 og Citroën vil komme til at supplere Peugeot helt fantastisk. Vi må erkende, at vi geografisk er udfordret af et lille opland med masser af vand rundt om os. Med Citroën udvider vi produktprogrammet og dermed også antallet af kunder, som vi kan appellere til. I dag skal der mange kunder til for at eksistere som moderne bilforretning”, siger Jacob Glad, og fortsætter,

"De to bilmærker vil sammen styrke vores aktiviteter og give mange synergier i vores virksomhed, idet teknikken i de to bilmærker begge kommer fra den franske PSA koncern. Vi er således allerede fuldt uddannede på teknikken og har det fornødne specialværktøj".

Citroën rykker ind i den nuværende Peugeot forretning, mens der bygges en helt ny Blue Box udstilling til Peugeot i forlængelse af den nuværende Land Rover udstilling på den anden side af Slagelsevej. Desuden samles alle mekaniske værksteder under et tag og der lavers en fælles kundemodtagelse.

Forventer at være helt på plads i foråret 2018

”Vi forventer, at de nye faciliteter står færdige i foråret 2018, hvor vi ser frem til at vise de nye faciliteter frem” fortæller Jacob Glad.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0