AnnonceLuk annonce




Nu kan du handle i Kvickly uden at stige ud af bilen

15-11-2018

Varehuschef Kirsti Thygesen og 'online chef' Silke Østfeldt ved de to afhentningspladser på parkeringspladsen hos Kvickly. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Kvickly Kalundborg indfører som den første Coop butik i Danmark et helt nyt koncept, ’Bestil & Hent’, så kunderne kan bestille varerne online og hente dem i et nyindrettet drive-in område på parkeringspladsen.

I dag begynder Coop en sammensmeltning mellem udvalgte af de omkring 1.100 fysiske butikker og Coop.dk MAD. Den nye service hedder ’Bestil & Hent’, og Kvickly Kalundborg bliver første Coop-butik i den landsdækkende udrulning, der skal sikre, at Coop bliver hele Danmarks online-supermarked.

Praktisk betyder det at kunden bestiller deres varer online på en helt nyoprettet hjemmeside for Kvickly Kalundborg. Kunden kan så vælge at få varerne bragt hjem til egen dør, men også vælge selv at hente varerne i et nyindrettet drive-in område hos Kvickly Kalundborg. Kunden får en sms når varerne er klar og når varerne skal hentes, besvares sms beskeden og en medarbejder kommer ud og lægger de bestilte varer direkte i bagagerummet, så bliver det ikke meget nemmere.

Kvickly tror at især børnefamilierne vil benytte det nye ’Bestil & Hent’ koncept.

”Vi tror rigtigt meget på det her, og især børnefamilierne tror vi vil benytte det her nye koncept, børnefamilierne har en travl hverdag og vi vil gerne være med til at gøre deres indkøb nemmere,” siger varehuschef Kirsti Thygesen.

I Kvickly Kalundborg er det Silke Østfeldt som er blevet udnævnt som ’online chef’ og har ansvaret for at varerne bliver pakket og leveret ud til kunden inden for max. fem minutter når kunden besvarer sms beskeden.

”Vi starter i alle de større handelsbyer inden for kort tid, og så skal vi tage dem som er allermest driftige, derfor starter vi selvfølgelig i Kalundborg,” fortæller Morten Viktor, kommerciel direktør hos Coop.dk MAD.

Varerne skal blot bestilles før kl. 23.59 dagen, og kan så afhentes mellem kl. 15-19 den efterfølgende dag, men der vil løbende blive arbejdet på at gøre tidsrummet mellem bestilling og afhentning meget kortere.

I forbindelse med det nye ’Bestil & Hent’ giver Kvickly Kalundborg et gratis Holm’s Talentbrød med til hver bestilling den næste måned.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0