AnnonceLuk annonce




Nu er det endelig jul

26-11-2020

Af Jens Nielsen

I et intimt set-up med saxofonist og guitarist Jan Kaspersen og Live Johansson på cello, spredte Jette Torp musikalsk julestemning i Juvi klubben onsdag aften.

Gennem de sidste mere end ti år har Jette Torp forkælet danskerne med julekoncerter i kirker og på mindre spillesteder. Onsdag aften stod hun for fjerde gang på scenen i Juvi klubben i Bredgade sammen med Live Johansson på cello og saxofonist og guitarist Jan Kaspersen.

”Tak fordi vi efter ni måneder kan komme ud på græsset igen, det er faktisk min første koncert siden vi spillede i slutningen af februar, så det er faktisk en meget speciel aften, vi plejer at lægge nogle sanghæfter på bordene, men det må vi jo ikke i år, og så orker vi ikke, at snakke mere om corona,” sagde Jette Torp som velkomst til en rigtig hyggelig aften med masser af klassiske julesalmer, engelske og amerikanske Christmas Carols samt danske og nordiske julesange.

”Tusind tak fordi i bakker op om vores arrangementer, det er en utrolig svær situation i øjeblikket, alle spillesteder kæmper for livet, der er masser af musikarrangementer, men der er ikke så mange deltagere. Vi håber alle vi kommer gennem krisen, for musik og sang, det er livet, det skulle vi gerne have meget mere af i fremtiden,” sagde Richard Poulsen, mangeårig leder af Juvi klubben, til de fremmødte gæster.

Og gæsterne fik en rigtig hyggelig aften, som blev sluttet af med Kim Larsens ’Nu er det endelig jul’.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0