AnnonceLuk annonce




Novozymes har klaret COVID-19 bedre end ventet

21-10-2020

Novozymes, der bl.a. har en fabrik i Kalundborg, har klaret coronakrisen bedre end forventet.

kontakt@tv-kalundborg.dk

Novozymes, der bl.a. har en stor fabrik i Kalundborg, har trods hele COVID-19 situationen, klaret sig bedre end forventet gennem tredje kvartal af 2020. Driftsoverskuddet landede på 894 mio. kr. i kvartalet mod forventede 886 mio. kr.

Novozymes opjusterer derfor sine forventninger til hele året. Novozymes laver enzymer til mange forskellige produkter, og det er et uventet godt salg af produkter til hjemmet der gør, at Novozymes klarer sig bedre gennem tredje kvartal end ventet. Det viser selskabets regnskab.

Forbrugere i flere dele af verden har været mere hjemme, grundet coronavirus, og det har været positivt for salget af de enzymer, der bruges i føde- og drikkevarer. Novozymes har kunne nedbringe sine lagre, uden at lide store tab. Modsat er fx Novozymes' produktion af bioethanol gået skidt, hvilket hænger sammen med, at der bliver brugt mindre bioethanol som brændstof til biler i eksempelvis USA.

Det har budt på et fald i omsætningen fra 712 mio. kr. samme kvartal sidste år til 626 mio. kr. i tredje kvartal i år. Samlet set har kvartalet budt på en omsætning, der var over 250 millioner kroner mindre end samme kvartal sidste år. Samlet lød omsætningen på 3,4 mia. kr. Men da Novozymes har nedbragt sine udgifter, vokser overskuddet sammenlignet med samme kvartal sidste år fra 638 mio. kr. til 711 mio. kr.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0