AnnonceLuk annonce




Novo Nordisk inviterer til World Diabetes Day

12-11-2019

Mange hundrede deltager i WDD-løbet for både børn og voksne. Arkivfoto: Jens Nielsen

Novo Nordisk inviterer til World Diabetes Day torsdag den 14. november på Klostertorvet i Kalundborg. Masser af aktiviteter og mulighed for at deltage i det store WDD-løbet for både børn og voksne.

Den 14. november er det World Diabetes Day. Det markerer Novo Nordisk i Kalundborg igen med et arrangement for hele byen, der sætter fokus på sundhed samt forebyggelse af diabetes. Alle er velkomne, og arrangementet er gratis.

På verdensplan lever mere end 435 millioner mennesker med diabetes, og dette tal forventes at stige til 629 millioner i 2045.

”Som verdens førende i behandlingen af diabetes, er det naturligt for Novo Nordisk at markere World Diabetes Day for at sætte fokus på den kæmpe udfordring, diabetes udgør. Samtidig vil vi som en af byens største arbejdspladser gerne være med til at skabe en positiv udvikling i Kalundborg, og det er vores håb, at vi med arrangementet på World Diabetes Day, kan være med til at inspirere til sundere kost og mere motion, der er så vigtige forudsætninger i forebyggelsen af diabetes,” siger Michael Hallgren, produktionsdirektør for Novo Nordisk Kalundborg.

Et telt fyldt med inspiration
Vi byder alle interesserede velkommen på Kalundborg Klostertorv kl. 14.30 - 18.30, hvor man kan få målt sin bodyage, få sved på panden, smage sunde smagsprøver og generelt blive inspireret til en sundere livsstil.

Kalle fra Ramasjang i stort trommeshow

Der er musik i os alle. Kalle fra ”Kalles Danmarkstour” kigger forbi til en omgang ”Kalles Store Trommeshow”, hvor der spilles på alt fra balloner til samuraisværd. Forestillingen foregår kl. 15.30 uden for teltet.

Løb for en god sag

Ligesom tidligere år afholder Kalundborg Idrætsforening (KIF) WDD-løbet for både børn og voksne. Det koster 25 kr. at deltage, og alle pengene går ubeskåret til Solglimt, der er et hjem for børn og unge med diabetes. Har man ikke fået tilmeldt sig, så er det muligt at gøre dette i teltet på dagen. Det koster 75 kr. Voksenløbet starter kl. 16.45 og børneløbet starter kl. 16.55.

Om World Diabetes Day (WDD)

WDD markeres hvert år den 14. november verden over, og det er International Diabetes Federation (IDF), der står bag. Formålet er at sætte fokus på diabetes og de komplikationer, som ofte følger med sygdommen, samt på forebyggelse og behandlingsmuligheder. På verdensplan markerer mere end 1 million mennesker WDD i mere end 56 lande.

 

 

 



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0