AnnonceLuk annonce




Novo Nordisk investerer 600 mio. kr. i Kalundborg

10-06-2021

Novo Nordisk Kalundborg. Foto: Jens Nielsen

Novo Nordisk investerer 600 millioner kroner i produktionsanlæg i Kalundborg 

Novo Nordisk annoncerer i dag en investering på DKK 600 mio. i produktionsanlægget i Kalundborg. En eksisterende fabrik, der blev bygget i 1970’erne, vil blive revet ned, og en ny fabriksbygning vil blive opført.

Investeringen dækker over etablering af en ny fabriksbygning på 7.000 m2 som led i at etablere yderligere kapacitet til produktion af aktive farmaceutiske ingredienser (API) til den nuværende og fremtidige produktportefølje. Byggeprojektet forventes afsluttet i 2022, oplyser Novo Nordisk i en pressemeddelelse.

”Vi har mere end 50 års erfaring i Kalundborg, og fra årtusindeskiftet og indtil dato har Novo Nordisk investeret mere end DKK 18 mia. i produktionsfaciliteterne i Kalundborg. Denne investering understreger Novo Nordisks ambition om en fortsat styrket tilstedeværelse i Danmark og Kalundborg. Vi glæder os over denne positive udvikling,” siger Michael Hallgren, produktionsdirektør, Novo Nordisk Kalundborg.

Om Novo Nordisk Kalundborg

Novo Nordisks produktionsfaciliteter i Kalundborg blev etableret i 1969 og dækker i dag et areal på 1.200.000 m2 og beskæftiger omkring 3.000 medarbejdere. Novo Nordisk i Kalundborg producerer produkter til behandling af svær overvægt og diabetes samt en række biofarmaceutiske produkter.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0