AnnonceLuk annonce




Novo Nordisk afholder igen World Diabetes Day

12-11-2016

Igen i år bliver der motionsløb i forbindelse med World Diabetes Day. Foto: Jens Nielsen

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Mandag den 14. november er det World Diabetes Day. Det markerer Novo Nordisk i Kalundborg igen i år med et arrangement for hele byen, der sætter fokus på sundhed samt forebyggelse af diabetes.

Sidste år var der ca. 2.000 besøgende ved World Diabetes Day arrangementet i Kalundborg, og yderligere 700 deltog i World Diabetes Day løbet i Kalundborg kalundborg-if.dk.

På verdensplan har ca. 415 millioner diabetes. Det tal forventes at stige til ca. 642 millioner i 2040.

”Som verdens førende i behandlingen af diabetes, er det naturligt for Novo Nordisk at markere World Diabetes Day for at sætte fokus på den kæmpe globale og lokale udfordring diabetes udgør. Samtidig vil vi, som en af byens største arbejdspladser, gerne være med til at skabe en positiv udvikling i Kalundborg, og det er vores håb, at vi med arrangementet på World Diabetes Day, kan være med til at inspirere til sundere kost og mere motion, der er så vigtige forudsætninger i forebyggelsen af diabetes,” siger Michael Hallgren, produktionsdirektør for Novo Nordisk i Kalundborg.

Vi indbyder alle interesserede velkommen på Kalundborg Klostertorv kl. 13 - 18, hvor vi i samarbejde med blandt andet Diabetesforeningen, Kalundborg Kommune, Ubberup Højskole, Go Form og Kalundborg IF Løbeklub igen i år markerer dagen ved at sætte fokus på sund livsstil og forebyggelse af diabetes.

De fremmødte kan få målt blodsukker, blodtryk og body age, smage sund juice og god kaffe, prøve ’sofa- gymnastik’, møde Kalundborg diabetesforening, tale med diabetes sygeplejerske, fodterapeut, fysioterapeut og diætist.

Program

  • 13 Teltet åbner

  • 14-16 Løbenummer med chip hentes på Torvet

  • 16.15 Opvarmning til løbet på Torvet

  • 16.30 Voksenløb (5 km, 10 km eller 5 km gang) starter
  • 16.35 Børneløb (2,2 og 5 km) og voksenløb (2,2 km) starter
  • 18.00 Arrangementet slutter

Om World Diabetes Day (WDD)

WDD markeres hvert år den 14. november verden over og det er International Diabetes Fundation (IDF), der står bag. Formålet er at sætte fokus på både diabetes og de komplikationer, som ofte følger med sygdommen – samt på forebyggelse og behandlingsmuligheder. På verdensplan markerer mere end 1 million mennesker WDD i mere end 56 lande.

Alle er velkomne den 14. novemver, og arrangementet er gratis.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0