AnnonceLuk annonce




Noget forbavset over stor brandudrykning

14-01-2021

Af Jens Nielsen

Vestsjællands Brandvæsen blev torsdag formiddag kaldt til Sydhavnsvej i Kalundborg, hvor der var melding om brand under en tank, men der var ingen brand. Et lokalt firma var i gang med at skære to store tanke i stykker.

Brandfolkene fra stationen i Kalundborg rykkede torsdag formiddag ud med et helt slukningstog til Avista Greens store lagerhal på Sydhavnsvej, hvor der var melding om brand under en tank.

”Vi er i gang med at skære to store tanke i stykker med skærebrænder, pludselig kom brandvæsenet, og vi snakked om hvad der mon var brand i, indtil brandfolkene stod ved siden af os, men vi har ikke sat ild i noget, så vi blev da noget forbavset,” fortæller Mohamad Salale fra den lokale virksomhed Salale Jern og Metal, som står for at skære de to tanke i stykker til skrot.

En bilist som kørte forbi på Sydhavnsvej havde set ild fra skærebrænderen og troede åbenbart, at der var ild og ringede 1-1-2.

Politi og brandfolk kunne derfor hurtigt returnere til stationen igen, og medarbejderne fra Salale Jern og Metal fortsatte deres arbejde.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0