AnnonceLuk annonce




Niels-Erik har måske ’Den skønneste have’

17-06-2020

Den flotte have har bl.a. en sø med store flotte Koi karper. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

TV2 Øst er igen på jagt efter regionens skønneste have, forleden var de forbi hos Niels-Erik Sørensen på Lærkevej i Kalundborg.

Da Niels-Erik Sørensen og hustruen Dorthe for 10 år siden købte huset på Lærkevej var haven en stor græsplæne, siden er haven blevet forvandlet til et lille paradis med en flot sø hvor de flotte Koi karper boltrer sig sammen med to store Stør, og et væld af planter og blomster.

Haven er ved flere lejligheder blevet vist frem, og nu kommer den flotte have også i TV2 Øst.

Niels-Erik Sørensen er nemlig tilmeldt konkurrencen ’Den skønneste have’ på TV2 Øst, og forleden var tv-vært Sille Roulund og gartner Erik Andersen forbi Lærkevej for at lave optagelser.

Optagelserne fra Niels-Erik Sørensens have kan ses tirsdag d. 23. juni umiddelbart efter nyhedsudsendelsen kl. 19.30.

Tre dommere udvælger finalisterne, og så kan seerne stemme om, hvilken have, de synes, er den skønneste, oplyser TV2 Øst. 


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0