AnnonceLuk annonce




Naturbrand i mark var formentlig en gnist fra landbrugsredskab

11-07-2019

Brand på mark i går var formentlig forårsaget af gnist fra landbrugsredskab. Foto: Gitte Korsgaard.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Onsdag formiddag fik Vestsjællands Brandvæsen en melding om, at der var brand i en mark på Lerchenfeldvej i Kalundborg. De fik hurtig slukket branden, og de vurderede, at en gnist fra et landbrugsredskab formentlig var årsag til branden.

Kl. 11.35 kom et alarmopkald om at der var brand i en mark på Lerchenfeldvej i Kalundborg. Politi og brandvæsnet kørte frem til stedet, hvor ilden havde fat i et større område midt på marken, men fik hurtig slukket ilden, der dog nåede at få fat i omkring 10.000 m2 af marken. Marken med vinterbyg var heldigvis lige blevet høstet, så ejeren led intet værditab. Årsagen til branden er formentlig en gnist fra et landbrugsredskab, som har ligget og ulmet og antændt stubmarken, så politiet havde ingen grund til at foretage sig yderligere.

Se også billeder her  Brand i kornmark



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0