AnnonceLuk annonce




Nak og Æd

13-01-2018

Jørgen Skouboe Møller kommer til ReerslevForsamingshus, og fortæller om programmet Nak & Æd, og om hans holdning til jagt.

Nak & Æd i Reerslev Forsamlingshus

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

OPDATE. Alle billetter er nu udsolgt meddeleler Reerslev Forsamlinghus.

Liv I Forsamlingshusene inviterer til Nak & Æd, hvor Jørgen Skouboe Møller fortæller om programmet Nak & Æd, og om hans holdning til jagt.

Hvorfor hedder det egentlig Nak & Æd? Smager en husmår godt? Og hvorfor er der så mange, der kigger med? Spørgsmålene er mange, og man kan få svar på dem og mange flere i Reerslev Forsamlingshus mandag den 5. februar kl. 19 – 21.

Første del af foredraget vil primært omhandle programmet Nak & Æd, men efter pausen vil Jørgen sætte fokus på Nak & Æd i Norden, hvor han kommer ind på jagten på Nordens vildt, og om mødet med vores Nordiske brødres jagtkultur.

Jagten på White Tail i Finland var en jagtform, Jørgen aldrig havde drømt om. På Svalbard skød han en Remmesæl midt i isbjørnens spisekammer, og i Grønland frøs det minus 38 grader, da han endelig stod over for Moskusoksen. Man kan ogaå høre om jagten på Urfuglen i Sverige, Rensdyret på Island, Mallemukken på Færøerne og om fiskeriet efter Helleflynder på Lofoten, der ligger 350 km ude i Norskehavet. Foredraget ledsages af billeder på storskærm.

Jørgen Skouboe Møller startede på Danmarks Radio i 1977, hvor han blev ansat som produktionsleder. Jørgen er sidenhen blevet kendt som naturmanden i programmerne: DR-Derude, Frilandshaven og Nak & Æd på DR2, hvor han med stor iver og smittende engagement har præsenteret nye og spændende måder at bruge både haven og naturen på. I alt er det gennem årene blevet til over 100 programmer på DR2 om det at være aktiv i og med naturen.

Men man skal være hurtig, hvis man ønsker billetter, der bestilles hos forsamlingshusets kasserer i Reerslev via tlf.nr. 60 72 54 19 senest den 1. feb.

Foredraget er en del af projekt Liv I Forsamlingshusene, læs evt. mere på www.kalundborglif.dk

 



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0