AnnonceLuk annonce




Næsten 25% af de unge i Kalundborg vælger en erhvervsuddannelse

10-05-2020

”Vi er rigtig glade for den stærke fagtradition, der eksisterer i Kalundborg,” udtaler Malene Grandjean, vicedirektør EUC Nordvestsjælland. Privatfoto

Målsætningen fra regeringen er klar. I de sidste godt otte år har partierne samlet arbejdet for, at flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse. I 2013 valgte 19% af de unge en erhvervsuddannelse efter 9. og 10. klasse. Første mål var, at der i 2020 skulle være mindst 25% af de unge fra 9./10. Klasse, der valgte en erhvervsuddannelse og 10 år efter hele 30%. Denne klare målsætning på tværs af politiske partier er selvfølgelig afstemt virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft.

Kalundborg by rummer den største erhvervsklynge på Sjælland uden for København, og der er i den grad gang i byggeriet og anlægsarbejdet. Derfor er behovet for faglærte med en erhvervsuddannelse ekstra stort i Kalundborg Kommune, hvis virksomhederne skal kunne serviceres og behovet dækkes.

I den netop udkommet regionale Uddannelsesanalyse fra Epinion fremgår der en tabel over de unges uddannelsesvalg efter 9./10. Klasse fordelt på regionens kommuner. Tallene er fra optaget 2019 og det fremgår, at hele 23% af de 566 unge fra 9. og 10. klasse i Kalundborg Kommune i 2019 valgte en erhvervsuddannelse og 6% valgte en EUX, som er en erhvervsgymnasial uddannelse, hvor de unge både får et svendebrev og en studentereksamen.

”Vi er rigtig glade for den stærke fagtradition, der eksisterer i Kalundborg, hvor mange faglærte og selvstændige er forbilleder for de unge”, udtaler Malene Grandjean, vicedirektør EUC Nordvestsjælland.

Hun har ikke kun arbejdsmæssigt erhvervsuddannelserne tæt inde på livet. Det har hun også privat, hvor hendes mand gennem 25 år er udlært VVS montør og senere videreuddannet sig til installatør og i perioder haft egen virksomhed.

”Erhvervsuddannelserne er både fagspecifikke og alsidige. De giver adgang til virkelig mange forskellige typer af karriemuligheder og så inkluderer de en væsentlig indføring i, hvordan man begår sig på arbejdsmarkedet,” fortæller Malene Grandjean.

Malene understreger dog også, at Uddannelsesanalysen peger på, at kun 6% af de unge i 2019 valgte en HHX (merkantil studentereksamen) og 5% en HTX (teknisk studentereksamen).

”Ser man på vores kommunes behov i forhold til forretningslivet, revision, banker og hele den finansielle sektor, så har vi brug for langt flere med en HHX-baggrund. Vi er derfor glade for, at Allikelund Gymnasium igen kan starte en HHX op til august. Det lover godt for fremtiden,” pointerer Malene Grandjean og fortsætter: ”Vi arbejder desuden målrettet med at få flere unge til at tage en HTX, da det er en direkte fødekæde både til ingeniøruddannelserne i kommunen og til industrien. Vi har et tværgående samarbejde om stærke lokale STEM-uddannelseskæder”.

STEM har været på den nationale dagsorden de sidste år. Forkortelsen dækker over: Science, engineering, technology og mathematics. Det er inden for disse fagområder, at der både nu og i fremtiden vil være en efterspørgsel på arbejdskraft. I marts 2018 blev der indgået en national naturvidenskabsstrategi med STEM som baggrund. En strategi der både dækker grundskolerne og ungdomsuddannelserne. DM i Biotek, som er blevet afholdt i Kalundborg i både 2019 og 2020 er blandet andet et tiltag, der skal skabe øget opmærksomhed på og interesse for STEM-kompetencer. ”Mesterskabet er målrettet de ældste elever i gymnasiet, men vi arbejder på, at skabe en miniudgave for lokale grundskoler og de nystartede på ungdomsuddannelserne,” fortæller Malene Grandjean, der som tidligere kemilærer i gymnasiet, folkeskolelærer i både fysik/kemi og matematik samt forfatter til en række naturteknikbøger selv har en forkærlighed for hele STEM-området.    



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0