AnnonceLuk annonce




Naboer hjalp til da halmpresser og mark brændte

13-08-2020

Af Jens Nielsen

En hurtig indsats fra flere landmænd begrænsede skaderne, da en halmpresser brød i brand torsdag eftermiddag på Urhøjvej ved Bjerge.

Vestsjællands Brandvæsen blev kaldt til brand i halmpresser på Urhøjvej ved Bjerge kl. 14.10 torsdag eftermiddag, hvor der var gået ild i såvel halmpresser som den halm der lå på marken.

Landmanden som kørte med halmpresseren, opdagede at det brændte bag halmpresseren og derfor fik han hurtigt kørt den ud til vejen og fik koblet den fra traktoren, så der ikke også gik ild i den.

En nabo havde set det brændte og havde alarmeret brandvæsenet, hvorefter han kørte sin traktor, efterspændt en harve, ind på marken og begyndte at lave et bælte så branden ikke bredte sig.

En anden landmand fra nabomarken kørte sin gyllevogn, som også har en form for harve, ind på marken hvor der var ild i halmen, og begyndte at bekæmpe flammerne.

Med fælles hjælp fra nabolandmændene og Vestsjællands Brandvæsen blev branden hurtigt slukket, og halmpresseren har formentligt ikke taget mere skade, end den snart kan komme ud og presse halm igen.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0