AnnonceLuk annonce




´Når Alt kommer til Alt´

30-07-2020

I foråret var Odsherred Teater parat til at drage på turné turne rundt til forsamlingshusene i Kalundborg kommune. Forestillingen nåede kun at spille et par gange, inden Danmark lukkede ned. Nu er der mulighed for at se eller gense Odsherred Teaters mini-kabaret efter sommerferien i en række forsamlingshuse.

Odsherred Teater har i samarbejde med ”Liv I Forsamlingshusene” de senere år besøgt en række af Kalundborgs forsamlingshuse med forestillingerne ”Historien om en Sang”, ”Nina kære Nina” og senest ”To halvgamle mænd – det store live-show!”.  Alle tre forestillinger har været populære og efterspurgte.

I denne forestilling har Odsherred Teater samlet en række tekster, noget de gerne vil dele med publikum, noget nyt, noget gammelt, ting som berører, morer, vækker til eftertanke, en lille mini-kabaret om næsten alt – om at være det lykkeligste folk i hele verden, og så alligevel lidt sur på det meste, om ytringsfrihedens gåder, om det bekymrende i at nærme sig afslutningen arbejdslivet, om at stå fast og, naturligvis, om det vigtigste: kærligheden. På scenen er skuespiller Henrik Ipsen og musiker Niels Bugge, og instruktør er Simon Vagn Jensen.

Vil man have billetter, så foregår salg via det enkelte spillested, ligesom hvert enkelt spillested selv har opsat rammerne for aftenen. Nogle steder er der fællesspisning før, og andre steder kaffe og kager.

En oversigt over priser og billetkøb kan ses på www.kalundborglif.dk, eller man kan henvende sig til et af Kalundborg Biblioteker, som gerne vejleder i dette.

Oversigt over spilletider og steder:

Torsdag d. 13. august kl. 18.00 spisning, kl. 19.30 teater

Jorløse Forsamlingshus, Jorløsebyvej 23, 4470 Svebølle 

Billetter: www.kalundborglif.dk eller tlf. 53292002

Torsdag d. 20. august kl. 18.00 spisning, kl. 19.00 teater

Ubby Forsamlingshus, Hovedgaden 19, 4490 Jerslev 

Billetter: www.kalundborglif.dk

Torsdag d. 10. september kl. 18.00 spisning, kl. 19.30 teater  
Svallerup Forsamlingshus, Svallerup Landevej 19, 4400 Kalundborg 

Billetter: www.kalundborglif.dk eller tlf. 24847067 / mail: svallerupforsam@gmail.com

Tirsdag d. 15. september kl. 19.30 teater

Hallebyore Mødested, Orevej 2, 4450 Jyderup 
Billetter: www.kalundborglif.dk  eller tlf.: 20 12 25 33 / mail: hallebyore@live.dk

Onsdag d. 16. september kl. 18.00 spisning, kl. 19.30 teater 

Gl. Svebølle Forsamlingshus, Gl. Svebøllevej 18, 4470 Svebølle 

Billetter:  www.kalundborglif.dk eller tlf. 25800701



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0